Dan Delektron – Transiente overspændinger har i mange år været en undervurderet risiko
Selvom transientbeskyttelse er ved at være en fast bestanddel af elinstallationerne i Danmark, så oplever vi alligevel ofte, at der er installationer, som ikke er beskyttet tilstrækkeligt eller korrekt.
Transientbeskyttelse, overspændingsbeskyttelse, overspændingsafleder eller beskyttelse mod transiente overspændinger er forskellige betegnelser for beskyttelsesmetoden. Overspændinger i elinstallationer kan opstå som følge af atmosfæriske påvirkninger (direkte lynnedslag eller indirekte), udsving i elforsyningen mv. Denne utilsigtede overspænding er af kort varighed, men kan være mange gange højere end almindelig netspænding.
En undervurderet risiko
Transiente overspændinger har i mange år været en undervurderet risiko. Derfor er kommet nye skærpede krav til vurdering af behovet for overspændingsbeskyttelse pr. 1. juli 2017.
Formålet er at undgå skader på mennesker, dyr, installationer og materiel.
Stort set alle installationstyper er omfattet.
Med de nye krav til transientbeskyttelse af elinstallationer er det skadens konsekvens, som afgør behovet for beskyttelse. Det primære fokus er at minimere de sikkerhedsmæssige risici, men de økonomiske aspekter bør også tages med i betragtning. Skader forårsaget af overspændinger elinstallationen koster hvert år virksomheder dyrt, da man ofte ikke kan nøjes med skader på bygninger, anlæg, elektronik mv. men også får store omkostninger pga. produktionstab.
4 steder, hvor du skal være særlig opmærksom
Alle nye installationer skal som udgangspunkt beskyttes mod transiente overspændinger. Vær ekstra påpasselig hvor konsekvensen af overspænding kan påvirke:
- Menneske- eller dyreliv
- Offentlige serviceydelser og kulturarv
- Industrielle og kommercielle aktiviteter
- Et stort antal mennesker
Kun få installationer er ikke inkluderet i ovenstående. Er du i tvivl om overspændingsbeskyttelse er påkrævet, så skal du lave en risikovurdering af installationen. Den vurdering kan vi hjælpe dig med – ring 7010 8888






