LS Control A/S – Ny ejer

LS Control A/S – Ny ejer

Vi har i LS Control gennem flere år haft vokseværk både på omsætning og i antal medarbejdere, det er vi stolte af. Vi er også stolte af at være blevet udnævnt som succesvirksomhed 2 år i træk. Strategien har hele tiden været organisk vækst med fokus på at opbygge en solid virksomhed, rustet til generationsskifte. Det er nemlig også en klar strategi at fortsætte væksten de næste mange år.

Det er derfor med glæde, vi nu kan fortælle, vi har indgået aftale med NIBE Industrier AB om at overtage 70% af aktierne i LS Control A/S.

Samarbejdet med NIBE Industrier AB går mere end 25 år tilbage, som underleverandør til mange forskellige firmaer, som vi nu deler ejer med. Vi har derfor allerede i dag et godt og givende samarbejde med vores nye ejere.

LS Control A/S fortsætter som et selvstændigt firma under NIBEs forretningsområde NIBE Element. Som er det forretningsområde, hvorunder NIBE Industrier AB samler virksomheder indenfor de tekniske brancher.

Ejerskiftet vil ikke få betydning for vores daglige drift eller ledelse. Således fortsætter den nuværende ledergruppe med Administrerende direktør Per Nielsen, Salgs- og marketingdirektør Stig Petersen, Udviklingschef Martin Jensen og Produktions- og kvalitetschef Jens-Erik Hegelund, ligesom alle medarbejdere også fortsat vil servicere vores kunder som hidtil.

For vores eksisterende og kommende kunder betyder det nye ejerskab udelukkende, at vi har sikret eksistensen af LS Control A/S for fremtiden, og at vi med en stor og kapitalstærk koncern som ejer i endnu højere grad vil kunne udvide vores teknologiske platforme og fortsatte vækst. Dertil kommer, at vi vil kunne trække på en stor koncerns viden om ESG og miljørapportering, hvilket vil løfte vores muligheder for at imødekomme kunders behov også på dette område.
Eventuelle spørgsmål om det nye ejerforhold bedes rettet til administrerende direktør Per Nielsen.

LÆS også: LS Control – Har Arbejdstilsynet været forbi?
LS Control A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger