TIA-portalen version 19
TIA-portalen version 19
Siemens – Motion control er nu gjort endnu nemmere for alle brugere
Siemens præsenterede den seneste version af TIA-portalen V19 (Totally Integrated Automation Portal) på SPS-messen i Nürnberg i november 2023. Med version 19 af engineering-frameworket er integrationen af motion control nu gjort endnu lettere end nogensinde. Det er intuitivt for automationsfolk og nye brugere, og det er afgørende for mange industrielle virksomheder. Det kan nemlig være svært at finde og tiltrække den rette specialiserede arbejdskraft, når man oveni skal automatisere mange flere processer for at kunne håndtere en stadigt stigende mængde af produkter, systemer og maskiner. Det betyder, at kravene til motion control og automationsteknologier bliver stadig mere komplekse.
Nye funktioner i TIA-portalen V19
I TIA-portalen er motion control gjort endnu mere intuitivt og er fuldt integreret – fra engineering til styring af drev på maskiner og anlæg. Uanset om brugeren ønsker at styre en enkelt akse eller komplekse kinematik-objekter, hjælper TIA-portalen med grafiske grænseflader, intuitive teknologiobjekter og omfattende diagnosemuligheder som f.eks. fejlsøgning. Version 19 giver endnu flere forbedringer: Den nye version tilbyder også udvidede funktioner med softwareunits, der hjælper med modularisering og tillader forskellige brugere at oprette deres egne projektdele og skrive f.eks. komplekse motion control applikationer.
Disse modulære moduler gør det samtidig også nemt at genbruge applikationer, og gør det lettere at oprette nye versioner samt implementere. Indførelsen af det nye ”Named Values” gør det muligt at oprette let læselig kode, der er nemt at vedligeholde, samt sikrer hurtig fejlfinding. De nye funktioner i TIA-portalen V19 understøtter også brugen af SIMATIC CPU’er til high-end applikationer inden for vigtige dele af mekanisk engineering samt muliggør simulering af alle typer hardware- og softwarecontrollere med S7-PLCSIM Advanced.
SIMATIC Motion med Modular Application Creator ”MAC”
Der vil i fremtiden være mangel på specialiserede medarbejdere inden for automation. Men med SIMATIC Modular Application Creator objekter, der integreres i TIA-portalen, kræves der ikke dybdegående programmeringsviden; den fungerer mere som et navigationssystem, hvor brugeren vælger de objekter, der skal benyttes og indtaster en simpel beskrivelse af de bevægelser, der skal udføres. Softwaren tager derefter over og programmerer den tilsvarende motion-kommando. Fra en enkelt akse til komplekse kinematikker med op til seks interpolerende akser. SIMATIC S7-1500 T-CPU’en kan derefter bruge softwaren og fungere som en simpel, integreret robotcontroller.
Der findes en række forskellige funktioner som kan benyttes.
- Weihenstephan: Defineret Machine Statemode samt evaluering af data
- OMAC: Softwarebiblioteker, der benyttes til OMAC-standarden
- Multi Intelligent Belt: Kan benyttes til gruppering af forskellige processer på fx pakkemaskiner
- Teknologiobjekt-generator: Nem måde at genere teknologiobjekter i forbindelse med drev- og motion-løsninger
- Handling and Robotics: Interpolation samt udvidet User Interface ”UI” for kinematiske løsninger






