Indstil din elev eller lærling til Unidrains Talentlegat

Indstil din elev eller lærling til Unidrains Talentlegat

Indstil din elev eller lærling til Unidrains Talentlegat

Unidrain gentager succesen og åbner endnu engang for nomineringer til det eftertragtede Unidrain Talentlegat. Igen i år hylder virksomheden talentfulde unge håndværkere i murer- og VVS-faget med i alt 30.000 kr. Spørger man faglæreren Kent Sivertsen, bidrager uddelingen af talentlegatet til den positive diskurs for faguddannelserne.

Er du mester eller faglærer, og arbejder du sammen med en ung håndværker, der har udvist et særligt stort talent eller har gjort sig selv positivt bemærket? Så har du netop nu mulighed for at give dem et ekstra skulderklap ved at indstille dem til Unidrains Talentlegat, der for sjette år i træk hylder håndværkertalenterne.

Unidrain uddeler igen i år to legater på 15.000 kr. til hhv. en murer- og en VVS-elev, der brænder for deres fag og har sans for det gode håndværk.

For virksomheden bag det ikoniske linjeafløb er målet med legatuddelingen at øge tilgangen til faguddannelserne og at fremme ekspertise og innovation i håndværksbranchen.

Et initiativ, der bidrager til at sikre fremtidens faglærte

De lærlingeansvarlige og faglærere spiller en nøglerolle til at identificere de unge talenter, da det er dem, der står for at nominere.

Det er heldigvis en rolle, som flere kan se værdien i at påtage sig. Det gælder blandt andre Kent Sivertsen, der til dagligt er faglærer hos Tradium og sidste år nominerede sin murerelev til Unidrain Talentlegatet:

– Det betyder rigtig meget for vores branche, at et så veletableret brand som Unidrain prioriterer at hylde og anerkende den nye generations talenter. De bidrager til at sikre fremtidens faglærte, og vi oplever at uddelingen øger de unges faglige stolthed, fortæller Kent Sivertsen og fortsætter:

– Efter år med fald i antallet af håndværkere er det initiativer som Unidrains, der er med til at sætte den positive diskurs for faguddannelserne og håndværksfagene generelt.

Med anerkendelse følger motivation og stolthed

I VVS-kategorien var det lærlingen Emil Giese, der løb med prisen sidste år. Det var hans mester, indehaver af HWS VVS EL & BLIK, Henrik W. Hansen, der nominerede ham til legatet. Det har siden haft en stor betydning for både Emil og for virksomheden, siger Henrik W. Hansen:

– Det har været helt fantastisk for Emil at vinde Unidrains Talentlegat sidste år. Det har givet hans motivation et ekstra boost, og han er meget stolt over anerkendelsen. Hans succes er heller ikke gået ubemærket hen ude hos kunderne, og han kan mærke, at han har fået sit navn bredere ud.

Også på virksomhedsniveau mærker Henrik W. Hansen, at legatet har stor betydning:

– Mine lærlinge er ikke bare vigtige for mig personligt, de er også en kæmpe gevinst for virksomheden. Efter Emil modtog talentlegatet sidste år, har vi oplevet øget omtale og flere potentielle kunder har henvendt sig på baggrund af det, fortæller han stolt og afrunder:

– Siden Emil løb Unidrains Talentlegat er han blevet færdigudlært energispecialist med et flot resultat, og vi er meget glade for, at han har takket ja til at fortsætte hos os!

Er du mester eller faglærer, og har du fornøjelsen af at arbejde sammen med et stort håndværkstalent? Så kan du nominere dem ved at udfylde ansøgningsskemaet på unidrain.dk/legat senest den 15. april.

Vinderne offentliggøres den 1. maj 2024.

LÆS også: Lærlingeseminar fortsætter med at inspirere og uddanne fremtidige VVS’ere
Unidrain A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger