Teknologisk Institut søger:
Elektronik-/måletekniker til avanceret temperatur- og elektrisk kalibrering
Vi søger en dygtig kollega til at udføre avancerede kalibreringer af temperatur – og elektriske måleudstyr med høj præcision og nøjagtighed. Som en vigtig del af vores team vil du være ansvarlig for kalibrering af komplekse måleinstrumenter inden for temperatur, spænding, strøm, modstand m.m. i vores nationalt og internationalt anerkendte laboratorier.
Kalibreringsopgaver
Som en del af et team på 10 teknikere, ingeniører o.l., får du mulighed for spændende og udfordrende opgaver inden for avanceret temperatur – og elektrisk kalibrering. Vi tilbyder faglig udvikling, specialisering i et professionelt miljø samt deltagelse i udviklingsprojekter og teknologisk innovation.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:
- Udføre avancerede kalibreringer af temperatur – og elektriske måleudstyr med høj præcision og nøjagtighed.
- Ansvarlig for kalibrering af komplekse måleinstrumenter og udstyr inden for temperatur, spænding, strøm og modstand.
- Sikre overholdelse af kalibreringsstandarder og procedurer samt dokumentation af kalibreringsresultater.
- Bidrage til udvikling af kalibreringsmetoder og teknikker for at sikre topkvalitet og effektivitet.
- Være kundens direkte sparringspartner, hvor du bliver tovholder hele vejen fra kundens forventningsafstemning, tilbudsgivning og slut rapportering.
Der kan forekomme enkelte rejsedage i løbet af året i forbindelse med besøg hos kunder.
Systematisk kalibreringstekniker med gode samarbejdsevner
Du er formentlig uddannet elektronik- eller måletekniker, men kan også have anden teknisk baggrund. Det vigtigste er, at du har erfaring med kalibrering – og rigtig gerne med avanceret kalibrering af temperatur- og elektrisk måleudstyr. Du har kendskab til kalibreringsstandarder og -metoder, og en evne til at arbejde præcist og systematisk med fokus på kvalitet og nøjagtighed.
Til hverdag kommer du til at arbejde tæt sammen med både kolleger og kunder, og derfor er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og forstår at kommunikere klart mundtligt såvel som skriftligt på både dansk og engelsk.
Du bliver en del af Teknologisk Institut
Centret Installation og Kalibrering er et førende forsknings- og udviklingscenter, der arbejder med avancerede teknologiske løsninger og kalibreringstjenester. Vi er specialiseret i præcis måleteknik og kendt for vores ekspertise inden for områder som kalibrering, forskning og udvikling.
Stillingen knytter sig til sektionen Kalibrering og Måleteknologi, der har til huse i vores nyrenoverede laboratorier i Aarhus.
Kontakt
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kjeld Pedersen på telefon 7220 2639.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt, og senest den 8. april 2024.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og eventuelt byde dig velkommen til vores team af dedikerede kolleger hos Teknologisk Institut!