En hilsen fra vores CEO2 – team

Elektrificering fylder mere og mere i den danske fjernvarmesektor

Elektrificering fylder mere og mere i den danske fjernvarmesektor

Adding Engineering v. CEO Martin Poulsen:

Vi har travlt, vi har det sjovt, og det går rigtig godt

Så kort kan det vel siges.

Skal vi sætte lidt flere ord på, må vi hellere starte med den største nyhed: Adding Engineering fik ved årsskiftet en lillesøster – Adding Robotics. Robotics CEO er Lasse Thomsen, som rigtig mange kender fra LT Automation, Melvin og Life Science Robotics, hvor Lasses mange idéer og store drive, har skabt masser af fantastiske automationsløsninger. Herom mere lidt senere i nyhedsbrevet

Aktivitetsniveauet er højt hos vores kunder og hos os. Vi er på vej mod 70 fastansatte superdygtige og behagelige kollegaer, og det giver pres på rammerne.

Heldigvis flyttede vi i april hovedkontoret fra 300 m2 i Kulhuset i Aalborgs tidligere gasværk, til 600 m2 lækre lokaler i Aalborg Værfts tidligere hovedkontor. Men pladsen er allerede brugt op, så vi har lejet 230 m2 yderligere, for at have plads til udvidelser og til at have vores kunder boende i perioder, hvor et projekt skal gennemføres i et intensivt forløb. Det glæder vi os til at gøre brug af.

Vi mærker det samme i Ballerup og Vejle, og kontorerne her bliver næste skridt i opgraderingen af rammerne.

Ift. de opgaver og projekter som Adding Engineering er involveret i, oplever vi en mærkbar stigende efterspørgsel på vores ekspertise inden for Risikovurdering, HAZOP, Functional Safety, Maskinsikkerhed, ATEX og CE-mærkning. Vi har derfor taget skridtet til yderligere at styrke vores erfarne hold. Vi har med stor entusiasme ansat tre specialister, som bringer en dybdegående erfaring og specialiseret viden inden for disse kritiske områder med sig. Vi ser frem til at benytte deres ekspertise til at tilføre endnu større værdi til vores kunders projekter og bidrage til sikrere, mere effektive løsninger inden for procesindustrien, energisektoren, pharma og produktionssektoren.

De bedste hilsner
Martin

Adding Robotics v. CEO Lasse Thomsen:

Adding Robotics er i luften og svævende

Sådan kan det vel kort siges nu to måneder efter “take off”.

Vi oplever virkelig stor interesse for vores ydelser. Det skyldes ikke mindst, at vi er 100% uafhængige, og arbejder 100% som vores kunders egne folk, der i et og alt vælger det, der er bedst for kunden.

Adding Robotics arbejder på helt samme måde som Adding Engineering, men med forretningsområde som automationshus, der gennemfører kundernes robot- og automationsprojekter.

Trods de to forskellige forretningsområder hos Engineering og Robotics, er Adding Robotics fra starten så heldige, at rigtig mange af de snart 70 meget erfarne kollegaer hos Engineering umiddelbart kan bidrage med de kompetencer, Robotics tilbyder kunderne. Så vi er startet op med komplet setup med erfarne medarbejdere og kontorer i Vejle, Ballerup og Aalborg.

Når en virksomhed først har fået sin første robot ind på fabriksgulvet, går der sjældent lang tid før den næste er på vej, og mange spørger sig selv, hvorfor de ikke satte det i værk langt tidligere.
Det har jeg oplevet så mange gange – og det er ligegyldigt, om det er et stort hospital, en international fødevarevirksomhed eller en højt-specialiseret underleverandør.

For robotter rummer så mange fordele: væk med nedslidende jobs, hurtigere omstilling, større rentabilitet på mindre serier osv. osv.
Trods de store gevinster, tøver mange virksomheder. Det skyldes, at det kan være svært at finde vej gennem junglen, når automationsbeslutninger skal træffes, og det kan være dyrt at vælge forkert. Men det er også dyrt ikke at vælge.

Hos Adding Robotics er vi specialister i stationære og mobile robotter. Vi har udviklet og implementeret avancerede, brugervenlige og fleksible løsninger for alle brancher. Adding Robotics er sat i verden for at yde rådgivning til private virksomheder og offentlige myndigheder, der har brug for 100% uafhængig strategisk rådgivning om automationsinvesteringer.

Vi kan gennemføre hele processen fra idé, beregning af business case, tilrettelægning af optimalt produktionsflow før og efter, teknisk beskrivelse, udbud, valg af leverandører, installation, idriftsætning og aflevering med efterfølgende fintrimning. Alt i tæt samarbejde med kunden.

De bedste hilsner
Lasse

LÆS også: Nyt ansigt ved Adding Engineering
Adding Engineering A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger