Spektakulære byggerier nomineret til Building Awards

Loftsbeklædning med akustikplader fra Troldtekt i kontorbyggeri

Loftsbeklædning med akustikplader fra Troldtekt i kontorbyggeri

Troldtekt – Danmarks højeste hus i træ og et hovedkontor af 90 procent genbrugte og genanvendte materialer. Modet til at gå nye veje for at nedbringe klimaaftrykket går igen blandt flere finalister ved Building Awards. I både højhuset TRÆ og Tschernings hovedkontor er Troldtekt en del af interiøret.

Du har formentlig aldrig oplevet noget lignende, hvis du en dag skulle få held til at besøge nedrivningsfirmaet Tschernings nye hovedkontor med navnet Tscherninghuset. Udefra ligner det måske den sorte lagerbygning, som det tidligere var, men indenfor venter en overraskelse – blandt andet i form af to møderumshuse, der som trætop-huse er hævet over kontorlandskabet.

Bygherren Søren Tscherning har undervejs i projektet – i samarbejde med arkitektfirmaet 3XN GXN – haft en ambitiøs cirkulær vision for byggeriet, der ligger i naturlig forlængelse af de nedrivninger, som firmaet har specialiseret sig i. Og ambitionerne har gjort, at Tscherninghuset er en af tre finalister i kategorien ’Årets Bygning’ under Building Awards 2024.

Her lyder det om projektet:

”Resultatet er blevet et ’genbrugs-hus’, hvor medarbejderne har fået et helt særligt og hjemligt arbejdsmiljø, og hvor et kludetæppe af materialer, planter og farver både motiverer og inspirerer.”

Troldtekt spiller en fremtrædende rolle i den nye kontorbygning – dels fordi hallens oprindelige Troldtekt lofter er bevaret og fortsat sikrer god akustik, men også i de flotte møderum, hvor frasorterede plader fra produktionen af Troldtekt er anvendt.

Ud over Tscherninghuset er også byggeriet Spidsen af Nordø og Thoravej 29 nomineret til titlen som Årets Bygning.

LÆS også: Troldtekt A/S reducerer CO2-aftryk med nye tiltag
Troldtekt A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger