Gratis digitalt værktøj forenkler klimarapportering for virksomheder

NIVI er udviklet med henblik på at gøre klimarapportering enkel og brugervenlig, samtidig med den at overholder GHG-protokollen.
Den 1. oktober lancerer NIVI en gratis platform, der gør det nemmere for små og mellemstore virksomheder at håndtere klimarapportering og imødekomme de stigende krav fra EU-direktiver og kunder.
NIVI er udviklet ud fra i behovet for et let anvendeligt værktøj, særligt for SMV’er, der ofte mangler de nødvendige interne ressourcer og kompetencer til at håndtere klimarapportering på egen hånd. Platformen gør det enklere og mere tilgængeligt at udarbejde klimaregnskab, hvilket sænker indgangsbarrieren for ikke-eksperter.
Fokus på handling frem for kompleksitet
Platformen hjælper ikke kun med at opfylde klima- og dokumentationskrav, men giver også virksomheder mulighed for at træffe informerede beslutninger om, hvordan de bedst reducerer deres CO₂-aftryk.
“Vi ved, at særligt mindre virksomheder ofte ser de stigende krav til klimarapportering som en udfordring. Med NIVI har vi skabt et værktøj, der gør det nemt og intuitivt at håndtere rapporteringskravene, så de kan fokusere på at reducere deres klimaaftryk i stedet for at kæmpe med tekniske detaljer” siger Rune Loftager, administrerende direktør hos NIVI digital.
Verificeret af Det Norske Veritas (DNV)
NIVI er en af de få klimarapporteringsplatforme, der har fået sine metoder og beregninger verificeret af Det Norske Veritas (DNV), hvilket sikrer brugerne en høj grad af troværdighed og nøjagtighed i deres klimadata.
“Vi er stolte af at kunne tilbyde en løsning, der er så grundig, men samtidig nem at anvende” udtaler Rune Loftager. “Med verifikationen fra DNV sikrer vi, at vores brugere kan stole på resultaterne og bruge dem til at opfylde krav fra bl.a. kunder, investorer, og reguleringer som CSRD – og samtidig sætte deres egne bæredygtighedsmål”.
Gratis adgang for alle virksomheder
NIVI er udviklet med øje for fremtidens bæredygtighedskrav. For at gøre det muligt for flere virksomheder at leve op til de stigende forventninger om ansvarlighed og bæredygtighed, vil NIVI være gratis for alle virksomheder.
“Klimarapportering og -handling bliver kun mere afgørende i de kommende år, og med NIVI kan vi hjælpe virksomheder med at håndtere disse udfordringer. Vores mål er at gøre vigtige værktøjer som klimaregnskab og LCA’er mere tilgængelige for alle – et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid, hvor virksomheder kan tage ansvar for deres klimaaftryk” afslutter Rune Loftager
Fra den 1. oktober kan virksomheder, der vil være på forkant med nye reguleringer, tilgå NIVI-platformen og komme i gang med deres klimarapportering – helt gratis.