Ny Troldtekt løsning – Det lette valg, når du vil sikre god akustik

Ny Troldtekt løsning – Det lette valg, når du vil sikre god akustik
Nu kan du vælge en ny og effektiv akustikløsning: Troldtekt akustik Plus 25 er det oplagte valg til skoler, kontorer og flere andre typer byggeri. Du får en akustikplade, som har ekstra høj lydabsorption med en tykkelse på kun 25 mm.
I praksis er Troldtekt akustik Plus 25 en tolagsplade, hvor en specialudviklet akustikdug på bagsiden sikrer den ekstra gode akustik. Pladen med akustikdug måler og vejer det samme som en klassisk 25 mm Troldtekt akustikplade. Det gør den let at stable, tilskære, løfte og montere på byggepladsen.
Troldtekt akustik Plus 25 har størst effekt som et nedhængt loft med en indbygningshøjde på 200 mm. Her absorberer pladen helt op til 90 procent af lyden (αw = 0,90). Det svarer til lydabsorption i Klasse A.
Oplev Troldtekt akustik Plus 25 – Download brochuren om det nye produkt
Bagom produktet: Ønsket er at forene akustik og praktik
Både bygningens brugere og håndværkerne har grund til at glæde sig over nyheden Troldtekt akustik Plus 25.
– Vores mål har været at udvikle en løsning, der både imødekommer kravene til akustik og praktik. Du opnår en højere lydabsorption end med traditionelle et-lags-træbetonprodukter, også i de lave frekvenser helt ned til 125 Hz. Det gør en mærkbar forskel i rum, hvor taleforståelse er afgørende, siger Cécile Vassort, Head of Product Management & Development hos Troldtekt A/S.
Den særlige akustikdug på bagsiden af den nye plade er så tynd, at pladen måler og vejer det samme som en klassisk 25 mm Troldtekt akustikplade – uden bagbeklædning. Det gør den let at stable, tilskære, løfte og montere på byggepladsen.
– Fordi pladerne fylder mindre, betyder det et mindre lager- og transportbehov i byggeprocessen. Samtidig er den lavere vægt, sammenlignet med to-lags-produkter med mineraluld, med til at lette monteringen og spare tid, besvær og penge på byggepladsen, forklarer Cécile Vassort.
Mere om tankerne bag produktet
Vil du høre mere om vores nye akustikløsning?
Kontakt os for en uforpligtende dialog om Troldtekt akustik Plus 25. Vi vender tilbage så hurtigt som muligt for at planlægge enten et besøg i et af vores showrooms eller et besøg fra en af vores konsulenter.