Et skridt nærmere fuldskalatest af stråfacade
Et skridt nærmere fuldskalatest af stråfacade
DBI – Yderligere to nedskalerede facadetests af stråkonstruktioner er udført i det nyeste MUDP-projekt, hvor målet er at bygge montagebyggeri i flere etager med biogene materialer. Senere på året venter en facadetest i fuld skala.
Anden runde brandtest i projektet ’Det biogene montagebyggeri – konstruktion, brand og arkitektur’ har netop fundet sted. Første runde bestod af test af tre ydervægskonstruktioner bestående af forskellige varianter af træ, tækkede facadeløsninger og ler som brandhæmmer. Og den seneste testrunde er nu to forskellige optimerede varianter af den konstruktion, man valgte at gå videre med fra første testrunde.
Projektet sker i samarbejde med bl.a. CINARK ved Det Kongelige Akademi og har til formål at udvikle og brandteste præfabrikerede konstruktioner i biogene materialer skaleret til montagebyggeri i flere etager – og er en del af DBI’s bidrag til den grønne omstilling i byggeriet. Projektet bygger videre på resultater fra det forudgående MUDP-projekt ’Tækkede Facader til den Grønne Omstilling’.
– Den konstruktion, vi valgte at gå videre med fra første testrunde, bestod af facadeelementer uden lerimprægnering. Den var tækket hårdt, så luften delvis presses ud af tækkerørene og begrænser brandudviklingen. Vi testede to forskellige forbedrede varianter af denne konstruktion, fortæller Mia Fossing Frederiksen, der er projektleder på DBI’s del af projektet.
Ligheder mellem de to konstruktioner
De to optimerede konstruktioner var begge bygget af tynde strå uden lerimprægnering og havde fået tilføjet en træplade og en trækassette med halm bagpå, som udgjorde den bærende konstruktion i modulerne. Desuden var begge konstruktioner tilføjet en flammeafbøjer, som skulle forhindre brandspredning længere oppe i konstruktionen. Begge havde et lag ålegræs blandet med ler lige under flammeafbøjeren, da det punkt forventedes at være mest udsat under brandtesten. Herudover var begge konstruktioner tækket tættere i siderne end ved de første tests, fordi man forventede flammer i samlingerne.
Samtidig blev der under begge tests skruet op for effekten og testet med en påvirkning på 300 kW –
i modsætning til første testrunde, hvor effekten kun var 100 kW. Begge tests kørte i 60 minutter.
Forskelle på de to konstruktioner
Men der var også flere forskelle på konstruktionerne. På den første konstruktion bestod flammeafbøjeren af ubrandbare kompositplader. Dermed blev varmen ikke ledt ind i konstruktionen, og ilden nåede ikke op over flammeafbøjeren. På den anden konstruktion var flammeafbøjeren derimod af metal, hvilket ledte varmen ind i konstruktionen, så træpladen på bagsiden blev antændt og førte ilden bag flammeafbøjeren og op til de øverste kassetter i de sidste 10 minutter af testen.
– På den første konstruktion tilføjede vi som ekstra beskyttelse en lerplade mellem træpladen og trækassetten med halm bag på konstruktionen. Lerpladen fungerede efter hensigten og bidrog til, at konstruktionen brændte mere kontrolleret, siger Mia Fossing Frederiksen og fortsætter:
– Den anden konstruktion havde ingen lerplade, men var i stedet påført ler i samlingerne, fordi disse havde vist svaghed i første testrunde og skulle styrkes. Samtidig kan netop samlingerne have betydning for, hvordan en brand udvikler sig. Denne konstruktion brændte hurtigere end den første, og vi kunne dermed konstatere, at løsningerne med lerpladen bagpå såvel som flammeafbøjeren af komposit var hensigtsmæssige, siger hun.
Fuldskalatest i vente
Planen er nu igen at optimere på konstruktionen, som klarede sig bedst under den seneste testrunde. I den forbindelse tages også andre parametre med i overvejelserne såsom bygbarhed og robusthed over for regn og fugt. Bl.a. står det klart, at der skal laves en anden vinkel på flammeafbøjeren, så regnvand ikke samler sig på den, men løber væk fra konstruktionen.
– Vi er meget positive over de umiddelbare testresultater. Nu skal vi lige blive færdige med de endelige målinger, og så skal vi i gang med at optimere på den ene af konstruktionerne, før vi foretager yderligere nedskalerede tests. Til sidst er det fortsat planen at gennemføre en fuldskalatest, siger Mia Fossing Frederiksen og tilføjer:
– Vores mål er stadig at nå frem til en konstruktion, der kan bruges som grundlag for brandrådgivere i brandklasse 3 og 4, når de skal træffe beslutninger i forbindelse med deres godkendelse af byggeri.
Det biogene montagebyggeri – konstruktion, brand og arkitektur
MUDP-projektet ’Det biogene montagebyggeri – konstruktion, brand og arkitektur’ har til formål at udvikle og brandteste præfabrikerede konstruktioner i biogene materialer skaleret til montagebyggeri i flere etager. Projektet bygger videre på resultater fra det forudgående MUDP-projekt ’Tækkede Facader til den Grønne Omstilling’, som viste, at det er muligt at anvende ler som brandimprægnering på stråtækte facader.
Projektet udføres i et samarbejde mellem DBI, CINARK ved Det Kongelige Akademi, Tækkefirmaet Horneby, Hemmed Tækkefirma, EcoCocon Danmark ApS, Enemærke & Petersen. I følgegruppen sidder repræsentanter fra Miljøstyrelsen, FSB, Rønnow, Leth & Gori og Kasper Køppen Ingeniører.
Projektet er støttet af Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) under Miljøministeriet, som giver tilskud til udvikling af ny miljøteknologi til gavn for klima og miljø. Projektets samlede budget er på ca. 6 mio. kr. og løber fra januar 2024 til december 2025.
