KAMIC Group opkøber Elsteel-koncernen

KAMIC Group opkøber Elsteel-koncernen, en international producent og leverandør af modul-systemer til lavspændingstavler
En international producent og leverandør af modul-systemer til lavspændingstavler
KAMIC Group har indgået en aftale om at overtage samtlige aktier i Elsteel Holding med dets helejede datterselskaber i Danmark, Sri Lanka, Indien og Polen. Sælgerne er Fang Løgstrup og Alexander Løgstrup.
Elsteel blev grundlagt i 1981 i Sri Lanka af Erik Løgstrup, far til Fang og Alexander. I 2014 overtog Fang Løgstrup rollen som administrerende direktør, en stilling hun fortsat varetager. Elsteel udvikler og producerer modulære og kundetilpassede stålkapslinger til lavspændingstavler og fordelingstavler. Under Fang Løgstrups ledelse har Elsteel oplevet en imponerende udvikling og vækst, og virksomheden har i dag en stærk international kundebase inden for en bred vifte af industrier, herunder produktion, minedrift, forsvar og transport samt grønne energiproducenter fra sol- og vindenergi.
Elsteels hovedkontor er beliggende i Nivå, Danmark, mens produktion og logistik foregår i egne faciliteter der er strategisk placeret i Sri Lanka, Indien og Polen. I Sri Lanka udføres også produktudvikling med støtte fra virksomhedens eget avancerede og certificerede test laboratorium. Samlet set har Elsteel-koncernen lidt over 1.000 ansatte og en årlig omsætning på mere end 30 millioner euro. Elsteels Techno Module-produktprogram opfylder de seneste globale certificeringer fra IEC, UL og Marine, hvilket betyder at Elsteel fuldt ud kan støtte sine globale kunder i at håndtere regionale krav.
Elsteel vil blive drevet som en selvstændig virksomhed og vil indgå i KAMIC Groups forretnings område; Installation. Fredrik Celsing, koncernchef og administrerende direktør for KAMIC Group, udtaler: “Elsteel har et bredt produktsortiment og en stærk position på flere store geografiske markeder, såsom Storbritannien og Australien. Elsteel vil dermed være et værdifuldt supplement til vores eksisterende forretning inden for eltavler og indkapslet elteknologi. Vi byder Elsteel-koncernen og dens medarbejdere hjerteligt velkommen til at udvikle sig og vokse som en del af KAMIC-familien.”
Alle medlemmer af Elsteels ledelsesteam fortsætter i deres nuværende roller efter ejerskiftet. Administrerende direktør og tidligere ejer Fang Løgstrup kommenterer aftalen: “At blive en del af KAMIC Group skaber en spændende platform for Elsteel at bygge videre på. Det giver os mulighed for at accelerere vores nuværende vækst og nå vores mål – både miljømæssigt og kommercielt – meget hurtigere. Vi ser frem til at samarbejde, dele ekspertise og i sidste ende levere det bedst mulige produkt til vores kunder.”