Siemens – SIMATIC licenser
Siemens – SIMATIC licenser
“Perpetual” eller “Subscription” – hvilken løsning er den bedste for mig?
Ønsker du at eje (”perpetual”), leje (”subscription”) eller kombinationsløsningen (”Perpetual/Subscription”) tildin SIMATIC software? Valget er dit og her vil vi gøre dig klogere på forskellene og fordelene.
Perpetual
Med en Perpetual-licens ejer du brugsretten til softwaren og alle de foregående versioner. Hvis du fx. har købt en Step7 Basic V20, vil denne licens også dække for Step7 Basic V11-V19. Med denne ”perpetual” V20 licens har du altid mulighed for at programmere versioner der er =< V20.
Du har muligheden for at tegne en kontrakt for den pågældende software, hvilket betyder, at når der kommer en ny version, vil du automatisk få tilsendt en opdateringslicens. For at benytte en ”SuS” (Software update Service) kræves det, at din software er på den aktuelle version, da opdateringslicensen kun kan benyttes mellem den foregående og den nyeste version. Herved sikres, at du altid har den aktuelle version af softwaren.
En anden mulighed er at bestille en softwareopdatering, når der er behov for det. En opdatering dækker helt tilbage fra V11 og du får derved licensen til V20.

Subscription
Her benyttes en ”Cloud-baseret løsning”, hvorved selve softwaren er installeret på et Siemens Cloud-baseret, virtuelt miljø. Der er altså ikke installeret nogen software på den lokale PC, men der skal i stedet benyttes en webbrowser.
For at tilgå denne softwareløsning skal Premium Portal Start Page benyttes. I hver instans findes stort set al SIMATIC-software, der er nødvendig for at fuldføre et automationsprojekt. Det gælder lige fra simuleringsløsninger til redundante PLC-løsninger. Her er det også muligt at benytte ”Legacy” versioner, som ikke længere opdateres såsom V14, V15.1 og V16. Mens V17, V18 og V19 er opdateret med de nyeste opdateringer. Dette betyder, at du har brugsretten over de pågældende software og samtidigt automatisk får adgang til alle softwareopdateringer i den bestilte periode. Dette gælder også for ældre versioner af TIA-portalen.
Der findes i dag følgende Subscription-varianter:
- Trial-version, der kan benyttes i 21 dage: Der kan ikke benyttes online-funktioner
- Timebasis: Her afregnes den tid, som TIA-portalen in the cloud er aktiv. Dette sker pr. måned.
- 100 timer: Her modtager man et certifikat, som skal aktiveres. Dette bliver ikke automatisk fornyet.
- Månedsbasis: Ens account bliver automatisk fornyet
- Årsbasis: Her modtager man et certifikat, der gælder i 365 dage. Dette bliver heller ikke automatisk fornyet.
Disse typer kan kun bestilles via SiePortal, og e-mailen til ”Consignee/modtagere” skal registreres på ordren. Vær opmærksom på, at onlineforbindelsen til de pågældende SIMATIC-enheder sker via SIMATIC Cloud Connector, der også ligger direkte i Cloud Services. Når Cloud Connector benyttes sammen med TIA-portalen in the cloud skal der ikke benyttes yderligere licenser.
Siemens garanterer, at alle de installerede softwarepakker altid er ”up to date” med de seneste opdateringer.
Kombination af Perpetual og Subscription
Herved installeres softwaren lokalt på ens PC inkl. Automation License Manageren, som også benyttes til licenshåndteringen. Det betyder, at du har brugsretten over den pågældende software og samtidigt automatisk får adgang til alle softwareopdateringer i den bestilte periode. Licenserne installeres lokalt og gælder i 365 dage.
Der findes i øjeblikket fire forskellige pakker, der kan bestilles som en normalvare:
- Basic: Indeholder Step7 Basic, WinCC Unified Basic, Safety Basic
- Engineering: Indeholder Step7 Professional, Safety Advanced, WinCC Advanced inkl. Unified samt MultiUser
- Simulering: Udover Engineeringpakken indeholder denne PLC-Sim Advanced og TestSuite
- Komplet pakke: Udover Engineering- og Simuleringspakken indeholder denne SiVarc
Alle de nuværende versioner af de forskellige SIMATIC softwarepakker kan typisk downloades i en Trial-version, som kan benyttes i op til 21 dage.
Relevante links
Læs mere om hvordan TIA Portal samler alle dine automationsværktøjer i én integreret softwareplatform.
Læs mere om hvordan du downloader og installerer den nyeste version af TIA Portal Cloud V5.1 med TIA Portal V20.
Læs mere om hvordan TIA Portal Cloud giver dig fleksibel adgang til engineering-værktøjer direkte i browseren.






