Webinar: Kom i mål med genbrug af rustfrit stål
Hvordan kommer din virksomhed i gang med at genbruge rustfrit stål frem for at sende det til gensmeltning i udlandet? Vær med til at skabe et industrielt gennembrud.
Hvordan kommer din virksomhed i gang med at genbruge rustfrit stål frem for at sende det til gensmeltning i udlandet? Vær med til at skabe et industrielt gennembrud.
Mange produktionsvirksomheder i Danmark fremstiller produkter i rustfrit stål – lige fra komponenter til pumper, dele til høreapparater eller fjedre til biler.
Men hvordan genanvender man bedst overskudsmateriale? Og er det muligt at fremstille nye produkter direkte af overskudsmateriale, frem for at omsmelte det i udlandet? Og hvordan sikrer vi, at kvaliteten er i orden? De spørgsmål søger projektet ’Recirkuler Rustfrit Stål’ at besvare. Indsatsen er støttet af Industriens Fond, og er et samarbejde med DTU og øvrige partnere.
Vær med til at skabe et industrielt gennembrud
På webinaret vil du få indblik i, hvordan der skal banes vej for et industrielt gennembrud og bl.a. afsøge, hvordan et lokalt netværk formes, så det ikke længere er nødvendigt at sende overskudsmateriale til udlandet. Der er ikke nogen let vej, der er kun en mindre besværlig vej.
Hvad får din virksomhed ud af det?
Der er mange udfordringer, og projektet vil skabe overblik over dem – og endnu vigtigere – udvikle nye metoder og konkrete råd til at løse dem.
Derfor har vi også brug for jeres perspektiv – til gengæld har I mulighed for at udvide jeres netværk og bidrage med ny viden – eller lade jer inspirere af nye løsninger. Vær med til at gå forrest og overbevis andre om, at cirkularitet kan lade sig gøre – og kan betale sig. Måske gemmer der sig nye forretningsområder hér.
I kan få indsigt i mere attraktive forhold for at komme af med overskudsmateriale, adgang til billigere råmaterialer og måske endda opdage nye forretningsmuligheder.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne. Webinaret henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der vil høre mere om projektet – og muligheden for at få sparring.





