DBI kan nu teste fire brandspjæld på én gang

DBI kan nu teste fire brandspjæld på én gang

DBI kan nu teste fire brandspjæld på én gang

De fleste testlaboratorier kan teste to eller tre brandspjæld ad gangen. Men med nyt testudstyr kan DBI nu gennemføre brandtest af hele fire spjæld samtidig. Det gør processen både hurtigere og billigere for producenterne.

Det koster penge, hver gang testovnen tændes. Og for producenter af brandspjæld kan det hurtigt blive mange tests, der skal gennemføres, før et produkt er klar til markedet. Ofte skal der nemlig testes mange varianter med små ændringer undervejs i processen.

– Som spjældproducent har man typisk brug for mange tests for at komme i mål med sine produkter. Så jo mere data man kan opnå ved den enkelte test, desto bedre. Når vi kan teste flere forskellige spjæld på én gang, bliver processen både hurtigere og billigere, siger David Ring, bygningskonstruktør i DBI’s brandtestafdeling.

Mobile teststationer giver større fleksibilitet

DBI havde i forvejen to stationære teststationer, hvor hvert spjæld blev koblet op individuelt under testen. Med udvikling af to nye mobile testlinjer har DBI nu udvidet kapaciteten, så der i alt kan testes fire spjæld samtidig.

– Ud over at vi nu kan teste fire spjæld på én gang, betyder de mobile stationer, at vi kan bruge forskellige ovne alt efter behov. Det giver os en langt større fleksibilitet – og giver samtidig kunderne mulighed for større kreativitet, når de skal teste, siger David Ring og tilføjer:

– Vores udstyr skal bl.a. kunne kontrollere luftstrømmen og undertryk, så hver station består af en ventilator, trykmålere, temperaturmålere, instrumentering, rør og samlinger.

At DBI’s datterselskab, DBI Certification A/S, certificerer spjæld, kan også gøre processen lettere for kunderne.

Læs artiklen “DBI kan nu teste fire brandspjæld på én gang” fra DBI her

LÆS også: Nye anbefalinger skal brandsikre historiske bygninger bedre
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger