Svejserøg og ozon – Den usynlige fare du skal beskytte dig imod
En dybdegående guide til sundhedsrisici ved ozon i svejsearbejdet, og hvorfor et standard partikelfilter sjældent er nok til at sikre dit helbred.
Når der tales om arbejdsmiljø og sikkerhed i svejseindustrien, falder samtalen ofte hurtigt på synlig røg og partikler. Men en af de mest lumske farer ved svejsning er en, du ikke nødvendigvis kan se med det blotte øje: Ozon (O3).
Selvom svejseprocesser er omfattet af strenge regler om kræftfremkaldende arbejde og kræver særlig uddannelse, hersker der stadig misforståelser om, hvordan man beskytter sig korrekt mod gasser. Denne artikel stiller skarpt på ozon som risikofaktor, hvordan den opstår, og vigtigst af alt: hvordan du vælger det rette åndedrætsværn.
Hvad er ozon, og hvorfor opstår det ved svejsning?
Ozon er en uorganisk molekyleform, der kemisk betegnes som O3. Det er en lyseblå gas med en meget karakteristisk, stikkende lugt, der minder om klor. Mange mennesker kan lugte ozon allerede ved meget lave koncentrationer i luften (ca. 0,1 ppm).
I naturen dannes ozon ofte ved elektriske udladninger (f.eks. lyn), men på svejseværkstedet opstår det som et biprodukt af selve svejseprocessen. Når den ultraviolette (UV) stråling fra lysbuen rammer ilten (O2) i luften, spaltes iltmolekylerne og gendannes som ozon.
Det er ikke alle svejsemetoder, der danner lige meget ozon. Risikoen afhænger i høj grad af processen og materialet:
- MIG-svejsning: Kendt for en kraftig dannelse af ozon (markeret som XXX i arbejdsmiljøvejledninger).
- TIG-svejsning og Plasmasvejsning: Danner også betydelige mængder ozon.
- Aluminiumssvejsning: Da aluminium kræver en kraftig lysbue, øges UV-strålingen ofte, hvilket accelererer ozondannelsen.
Helbredseffekter: Hvorfor er ozon farligt?
Det er velkendt, at svejserøg indeholder en cocktail af irritative gasser og tungmetaller som zink, kobber og krom, der kan føre til kronisk bronkitis, astma og kræft. Ozon udgør en specifik risiko i denne blanding.
Ved indånding virker ozon stærkt irriterende på slimhinderne. De typiske symptomer på ozonpåvirkning inkluderer:
- Irritation af øjne, næse og svælg.
- Hovedpine og utilpashed.
- Stakåndethed og trykken for brystet.
Ved højere koncentrationer eller længerevarende eksponering kan ozon forårsage deciderede lungeskader. Grænseværdien for ozon i arbejdsmiljøet er typisk sat meget lavt (ofte 0,1 ppm) netop på grund af gassens toksicitet. Det betyder, at der ikke skal meget til, før arbejdsmiljøet bliver sundhedsskadeligt.
Myten om partikelfiltre: Hvorfor P3 ikke er nok
En af de mest kritiske fejl i valget af værnemidler er antagelsen om, at et standard partikelfilter (P-filter) beskytter mod alt i svejserøgen. Det er ikke korrekt.
Svejserøg består primært af partikler (metaller), og her er et partikelfilter effektivt. Men ozon er en gas, ikke en partikel. En gas passerer uhindret gennem et rent partikelfilter.
For at fjerne ozon fra indåndingsluften kræves der filtre, der indeholder aktivt kul eller specifikke gasfiltre. Undersøgelser viser, at gasfiltre af typen A (organiske gasser) eller kombinerede ABE-filtre er meget effektive til at nedbryde ozon (omdanne det tilbage til ilt). Tests har påvist, at genanvendelige åndedrætsværn med de rette gasfiltre kan beskytte mod ozon i over 40 timer uden gennembrud ved koncentrationer, der ligger langt over grænseværdien.
Hvornår skal du bruge friskluftforsyning?
Selvom filtre med aktivt kul kan håndtere ozon, er der andre gasser i svejserøgen, som ikke kan filtreres væk. Dette gælder især:
- Carbonmonooxid (Kulilte/CO)
- Nitrøse gasser (NOx)
Disse gasser kan ikke fjernes ved filtrering. Hvis disse stoffer forekommer i koncentrationer over grænseværdien – hvilket ofte kan ske ved processer som gassvejsning, flammeskæring eller MAG-svejsning med rørtråd – er filtrerende åndedrætsværn ikke tilstrækkeligt.
I disse tilfælde er det nødvendigt at anvende friskluftforsynet åndedrætsværn (turbo- eller trykluftløsninger). En luftforsynet løsning sikrer, at svejseren modtager ren luft udefra, i stedet for at forsøge at rense den forurenede luft i nærområdet. Det er også værd at bemærke, at en TH3-godkendt turboløsning giver en højere nominel beskyttelsesfaktor (NPF=500) end mange standard friskluftmasker, forudsat at der ikke er ufiltrerbare gasser til stede.
Arbejdsgiverens og medarbejderens ansvar
Det er til enhver tid arbejdsgiverens ansvar at kortlægge forureningen. Dette indebærer at vurdere, om der udvikles ozon, nitrøse gasser eller tunge metaller, og derefter stille de nødvendige værnemidler til rådighed.
Som medarbejder er det “nederste trin” på sikkerhedsstigen at bruge værnemidlerne korrekt19. Men det mest effektive værn er altid at fjerne forureningen ved kilden gennem processubstitution, indkapsling eller effektiv procesventilation (punktudsugning).
Opsamlende råd til valg af beskyttelse
For at sikre et sundt arbejdsmiljø ved svejsning bør man følge disse tommelfingerregler:
- Kend din proces: Arbejder du med TIG eller MIG i aluminium eller rustfrit stål? Så er ozon en reel risiko.
- Vælg det rette filter: Brug som minimum et filter med aktivt kul (A-filter eller ABE-filter) kombineret med dit partikelfilter, hvis du skal beskytte dig mod ozon.
- Vær obs på “ufiltrerbare” gasser: Er der risiko for kulilte eller nitrøse gasser? Så skal du skifte til friskluftforsynet åndedrætsværn.
- Husk øjnene: Udover lungerne skal øjnene beskyttes mod UV-stråling for at undgå “svejseøjne” og varige skader på nethinden. Automatiske svejsekassetter (ADF) anbefales for fuld beskyttelse.
Ved at forstå forskellen på partikler og gasser kan du tage et aktivt valg for dit helbred og undgå de langsigtede skader, som ozon og svejserøg kan forårsage.
