Nyt om Arbejdsmiljø fra Avidenz
Nyt om Arbejdsmiljø fra Avidenz
Nye arbejdsmiljøregler 2026 – I forbindelse med årsskiftet er der trådt en del nye arbejdsmiljøregler i kraft, som kan få betydning for jeres virksomhed.
En del af dem har vi omtalt og uddybet tidligere, så her vil vi blot liste dem op for at give jer et godt overblik over væsentlige ændringer på arbejdsmiljøområdet fra den 1. januar 2026. Så kan I hurtigt overskue, hvilke der kan have betydning for jer og læse nærmere om dem via de links til Arbejdstilsynet, som vi har sat ind til hvert punkt.
Det drejer sig om følgende regler:
- Mulighed for entreprenørstop på byggepladser ved gentagne alvorlige arbejdsmiljøproblemer
Læs mere her. - Ingen forhåndsgodkendelse ved arbejde med visse kræftfremkaldende stoffer
Læs mere her. - Skærpede krav på asbestområdet (gældende fra den 21. dec.2025) – bl.a. vedr. arbejdsmetoder og personlige værnemidler
Læs mere her. - Ny obligatorisk 2-dages uddannelse i asbesthåndtering
Læs mere her. - Forenklede regler for unges arbejde
Læs mere her.
Vi håber, det har givet jer et godt overblik og forståelse for de regler, der kan have betydning for jer. Har I spørgsmål eller ønsker hjælp til noget af det, så er I selvfølgelig velkommen til at kontakte os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk
Ny vejledning om køle-smøremidler
BFA Industri har netop udgivet en ny vejledning om køle-smøremidler, som vi har medvirket til med vores faglige viden.
Det er et meget vigtigt område at være bevidst om, da køle-smøremidler, som bliver brugt i metalbearbejdning, kan skade helbredet, hvis de ikke håndteres korrekt. Direkte kontakt med huden kan føre til irritation eller hudeksem, og indånding af dampe mv. kan bl.a. give luftvejsproblemer eller betændelse i lungevævet.
Vi har mange kunder i industrien, og som netop arbejder med køle-smøremidler. Derfor synes vi, det er vigtigt at gøre opmærksom på den nye vejledning. Med den får I både definitionen på forskellige typer af køle-smøremidler samt de forskellige helbredsrisici. Desuden får I klare råd om sikker håndtering, korrekt brug og vedligehold af køle- og smøremidler. I får også råd om at indrette arbejdspladsen, så I er godt beskyttet.
I finder hele vejledningen her
Ny app med nye funktioner og muligheder
En ny version af SOSWB-appen er landet – med et forbedret design og en række nye funktioner, der gør arbejdsmiljøarbejdet endnu nemmere og hurtigere.
Appen er udviklet til en travl hverdag, hvor der sjældent er tid til at lede efter dokumenter og instruktioner eller at registrere hændelser i komplekse systemer. Arbejdsmiljøarbejdet skal være nemt, hurtigt og let tilgængeligt – lige dér, hvor arbejdet udføres, så det bliver til et aktiv i hverdagen i stedet for en administrativ byrde.
Nyheder i appen – Nyt design
Helt overordnet har appen fået et nyt og mere moderne design med nye farver og et responsivt design, der tilpasser sig skærmens størrelse og samtidig er mere brugertilpasset.
Desuden husker appen login i længere tid, så medarbejderne hurtigt kan komme i gang.
Med den nye app får I endnu mere af arbejdsmiljøet med i lommen og kan løse flere af de klassiske udfordringer i dagligdagen her – bl.a.:
Hurtigere og bedre registrering af hændelser og nærved-ulykker
Et mere brugervenligt flow med trin for trin guide
Mulighed for at vedhæfte flere fotos – giver bedre dokumentation
Overskuelig opsummeringsside – sikrer korrekt og fyldestgørende registrering
Resultatet er et bedre datagrundlag med mulighed for bedre opfølgning og forebyggelse.
Bedre adgang til kemi-informationer
- Direkte adgang til kemiplancher fra et produkt
- Adgang til dokumenter og links (ud over plancher, sikkerhedsdatablade og instruktioner)
Det betyder mindre tid brugt på at lede og større sikkerhed i arbejdet med kemiske produkter.
Overblik over teknisk udstyr
- Adgang til dokumenter og links (f.eks. brugsvejledninger og vedligeholdelsesrapporter)
- Visning af status på udstyr via tags (overskredet eftersyn, booket, defekt)
- Registrering af vedligehold – nu med billede
Dette medfører højere sikkerhed samt færre fejl og driftsstop.
Adgang til biblioteket
Biblioteket er nu også tilgængeligt i appen. Det kan for eksempel bruges til at samle instruktioner, handlingsplaner, mødereferater m.v., så der er hurtig adgang til disse.






