Ny Tech Tour tager 3D-print rundt i hele landet i marts

Ny Tech Tour tager 3D-print rundt i hele landet i marts

Ny Tech Tour tager 3D-print rundt i hele landet i marts

Scenen er sat. Teknologien er klar. Og interessen for 3D-print er større end nogensinde.

I marts drager Dansk AM Hub på Tech Tour og tager 3D-print og Additive Manufacturing med ud til virksomheder over hele landet.

Tech Tour er en landsdækkende række arrangementer, hvor Dansk AM Hub – sammen med lokale virksomheder, teknologileverandører og uddannelsesaktører – møder virksomhederne dér, hvor de er. Målet er at give et praksisnært og ærligt indblik i, hvad 3D-print kan, og hvornår teknologien giver mening i produktionen.

En teknologi med stigende momentum

3D-print er ikke længere en nicheteknologi.

Ifølge en ny undersøgelse udarbejdet af Dansk AM Hub i samarbejde med Danmarks Statistik er andelen af danske virksomheder, der anvender 3D-print, steget fra 16 procent i 2018 til 30 procent i 2025.

Interessen vokser – og det samme gør behovet for konkret viden.

“Vi møder virksomheder over hele landet, som er nysgerrige på 3D-print, men som savner konkrete eksempler, ærlige erfaringer og nogen at sparre med. Derfor tager vi nu teknologien med på tour,” siger Frank Rosengreen Lorenzen, direktør hos Dansk AM Hub.

Live demonstrationer og direkte dialog

På Tech Tour oplever deltagerne teknologien helt tæt på.

Det handler ikke om PowerPoint-præsentationer, men om konkrete cases, fysiske emner og direkte dialog med fagfolk, der arbejder med 3D-print til daglig.

Hvert stop samler aktører fra hele økosystemet:

  • Produktionsvirksomheder
  • Teknologileverandører
  • Uddannelsesaktører

Der er plads til spørgsmål, netværk og sparring – og mulighed for at vurdere, om 3D-print er næste skridt i egen produktion.

Fra nysgerrighed til handling

Tech Tour henvender sig til virksomheder på alle niveauer.

Både dem, der er helt nye inden for teknologien, dem der har eksperimenteret lidt, og dem der allerede er i gang.

Ambitionen er ikke at sælge en færdig løsning. Målet er at give virksomheder bedre forudsætninger for at træffe informerede beslutninger om teknologi, investeringer og kompetenceudvikling.

“Det handler ikke om hype. Det handler om at skabe forståelse og vise, hvordan 3D-print kan skabe værdi – både produktionsmæssigt og forretningsmæssigt,” siger Frank Rosengreen Lorenzen.

Tourplan – Forår 2026

I marts 2026 besøger Tech Tour følgende virksomheder:

  • Prototal Denmark, Taastrup – 3. marts
  • Nordic Extrusion, Næstved – 5. marts
  • FORCE Technology, Odense – 17. marts
  • Create it REAL, Aalborg – 18. marts
  • MDT A/S, Kolding – 19. marts

Hvert arrangement har sit eget lokale præg, men fællesnævneren er praksis, dialog og konkrete erfaringer fra industrien.

Tilmelding sker via Dansk AM Hubs hjemmeside.


Om Dansk AM Hub

Dansk AM Hub er Danmarks nationale samlingspunkt for Additive Manufacturing. Organisationen arbejder for at styrke dansk erhvervslivs anvendelse af 3D-print og mere bæredygtig produktion.

Som erhvervsdrivende fond hjælper Dansk AM Hub især små og mellemstore virksomheder med at tage de første skridt mod en mere ressourceeffektiv og digital fremstillingsform med mindre spild, lavere CO₂-udledning og nye forretningsmodeller.

Se firmaer der tilbyder 3D-print her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger