Troldtekt® duo: Ny tolagsplade giver effektiv termiskisolering af betonkonstruktioner

Den nye Troldtekt® duo kombinerer mineraluldsisolering og træbeton i én robust tolagsplade

Den nye Troldtekt® duo kombinerer mineraluldsisolering og træbeton i én robust tolagsplade

Den nye Troldtekt duo kombinerer mineraluldsisolering og træbeton i én robust tolagsplade. Løsningen er udviklet til termisk isolering af betonkonstruktioner i parkeringskældre, garager, depotrum og andre tekniske områder. Samtidig giver pladen en robust og fugtbestandig overflade med dokumenterede brandegenskaber.

Troldtekt A/S lancerer nu Troldtekt duo, som er udviklet til konstruktioner, hvor opvarmede og uopvarmede zoner skal adskilles. Produktet kombinerer mineraluldsisolering og en synlig træbetonoverflade i en samlet løsning og er særligt velegnet til lofts- og vægflader i parkeringskældre, garager, depotrum og andre sekundære områder.

Mineralulden bidrager til konstruktionens termiske ydeevne, mens træbetonen beskytter isoleringen og skaber en robust, synlig overflade med dokumenterede brandegenskaber. Overfladen kan samtidig bidrage til en lang levetid og et begrænset behov for vedligehold. Derudover bidrager pladen til forbedret lydabsorption i rum med mange hårde flader.

– Troldtekt duo er udviklet til projekter, hvor termisk isolering er det primære behov. Samtidig får man en robust og fugttolerant overflade, som er udviklet til at holde i mange år. Derudover bidrager træbetonoverfladen med de gode akustiske egenskaber, som Troldtekt er kendt for. Det giver rådgivere og bygherrer mulighed for at kombinere flere funktioner i en løsning og arbejde med et mere enkelt konstruktionsprincip, siger Cecile Vassort, Head of Product, Marketing & Sustainability hos Troldtekt A/S.

Udviklet til krævende sekundære områder

Troldtekt duo er derfor relevant i både nybyggeri og renoveringsprojekter, hvor betonkonstruktioner skal isoleres. Det gælder blandt andet i parkeringskældre, garager, kældre, depotrum og andre sekundære områder, hvor der ofte stilles krav om lav indbygningshøjde. Her er det en fordel, at tolagspladerne kan monteres direkte på betonen med betonskruer eller slagplugs. Der er hverken behov for træforskalling eller efterfølgende overfladebehandling, hvilket giver en enkel konstruktion og begrænset indbygningshøjde.

– Med Troldtekt duo etableres både den termiske isolering og den færdige, synlige overflade i en arbejdsgang. Pladerne monteres direkte på betonen uden forskalling og efterfølgende overfladebehandling. Det forenkler opbygningen og reducerer antallet af arbejdsgange på byggepladsen, siger Cecile Vassort.

Dokumenteret ydeevne og fleksibelt sortiment
Troldtekt duo fås i en række varianter og farver, så løsningen kan tilpasses projektets krav til termisk ydeevne, indbygningshøjde, overflade og lydabsorption.
Med tykkelser på op til 210 mm mineraluld kan løsningen opnå en deklareret termisk modstand (Rd) på op til 6,50 m²K/W. Afhængigt af variant kan Troldtekt duo samtidig opnå lydabsorption pa op til αw 1,00 svarende til absorptionsklasse A.
Troldtekt duo er testet for reaktion på brand og klassificeret A2-s1,d0 i henhold til EN 13501-1:2018.
Produktet er derfor velegnet til lofts- og vægflader i områder med skærpede krav til brandsikkerhed.

FAKTA OM TROLDTEKT® DUO
▪ Troldtekt® duo er Troldtekts første produktløsning, der kombinerer træbeton og mineraluldsisolering i en samlet plade.
▪ Produktet er udviklet til termisk isolering af betonkonstruktioner i blandt andet parkeringskældre, garager, depotrum og tekniske områder.
▪ Troldtekt duo gør det muligt at etablere både isolering og færdig overflade i en arbejdsgang.
▪ Tolagspladerne kan monteres direkte på beton uden træforskalling eller efterfølgende overfladebehandling.
▪ Afhængigt af variant kan Troldtekt duo opnå en deklareret termisk modstand (Rd) på op til 6,50 m²K/W og lydabsorption på op til αw 1,00 svarende til absorptionsklasse A.
▪ Produktet er testet for reaktion på brand og klassificeret A2-s1,d0 i henhold til EN 13501- 1:2018.

LÆS også: Banebrydende bindemiddel reducerer CO2e-aftrykket fra Troldtekt® akustikplader med 46 procent
Troldtekt A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger