Give Steel – Ny beregner hjælper virksomheder med social bæredygtighedsrapportering

Give Steel - Ny beregner hjælper virksomheder med social bæredygtighedsrapportering

Give Steel – Ny beregner hjælper virksomheder med social bæredygtighedsrapportering

En tsunami af EU-krav om ESG-rapportering har ramt dansk erhvervsliv. Ny social bæredygtighedsberegner leverer dokumentation på virksomhedens sociale indsats.

“Den Sociale Bæredygtighedsberegner” er et nyttigt værktøj til social bæredygtighedsrapportering på virksomhedsniveau. Den kan udregne den præcise værdi af virksomheders bidrag til samfundet – nyttige data til virksomheders ESG-regnskab.

Hvor det tidligere har været en udfordring at sætte økonomisk værdi på den CSR-indsats, som den enkelte virksomhed bidrager med ved sociale ansættelser, er det i dag muligt at sætte helt konkrete tal på. Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager med til samfundsøkonomien, når der ansættes lærlinge, elever og personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Hver eneste sociale ansættelse bidrager til den fælles økonomi – både i form af skatteindtægter og besparelser på offentlige ydelser. NGO´en GROW, som står bag beregneren, ønsker at inspirere flere virksomheder til at ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Initiativtager til udvikling af beregneren, Torben Larsen fra Give Steel fortæller om tankerne bag:
”Den Sociale Bæredygtighedsberegner er en gulerod og motivationsfaktor for at få flere danske virksomheder og organisationer til at tage ansvar for de unge, de ledige og alle dem, som lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ansvaret ligger hos os som virksomheder og er ikke blevet mindre efter EU´s rapporteringskrav på socialt ansvar”.

Social beregner af projekter
“Den Sociale Bæredygtighedsberegner” kan udover at beregne virksomhedens sociale bundlinje også dokumentere samfundsværdien af et enkeltstående projekt. Det er dermed blevet muligt for virksomheder at dokumentere effekten af deres sociale indsats. Bæredygtighedsberegneren er helt gratis at bruge og det er nemt at gemme indtastninger, så man kan holde øje med udviklingen af virksomhedens sociale bidrag.

Begejstring hos virksomheder
Flere virksomheder og organisationer som Dansk Industri, Mannaz, Den Sociale Kapitalfond og Special Minds bruger beregneren til at vise den forskel, som de, deres medlemmer og virksomheder gør for samfundsøkonomien. Se udtalelser nederst i pressemeddelelsen.

Fakta:

GROW er et landsdækkende non-profit initiativ for virksomheder, der tager socialt ansvar. For at inspirere og motivere flere virksomheder, har vi lanceret Den Sociale Bæredygtighedsberegner, som er et gratis værktøj der viser den kontante samfundsøkonomiske værdi, virksomheder skaber, ved at lave CSR-ansættelser. GROW blev etableret i 2022 af Torben Larsen der, som erhvervsleder og ejer af Give Steel A/S, har høstet flere CSR-priser og i 2023 modtog DI Prisen for sin vedholdende sociale indsats for unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Udtalelser om værdien af at bruge Den Sociale Bæredygtighedsberegner

Dokumenteret social indsats

Peter Søndergaard Andersen, Bæredygtighedsdirektør, TDC NET udtaler:
”I vores arbejde med bæredygtighed er det vigtigt at måle vores indsats og den forskel vi gør for samfundet og planeten. Det har vi savnet på det sociale område og derfor er vi meget begejstret over Den Sociale Bæredygtighedsberegner, som adresserer netop den udfordring.”
Kontaktoplysninger:

En god forretning

Berivan Duman, Chefkonsulent, DI Service udtaler:
”Nu har vi værktøjet til at vise virksomhedernes sociale bundlinje og med data understrege, at social bæredygtighed strækker sig langt udover filantropi – det er rent faktisk god forretning.”
Kontaktoplysninger:

En tommestok til ESG-regnskabet

Niels Rahbek, Adm. Direktør, Hydraflex A/S udtaler:

Vi har valgt at bruge Den Sociale Bæredygtighedsberegner i Hydraflex fordi den sætter tal på noget der før var svært at sætte tal på. Men med bæredygtighedsberegneren får vi nu et validt tal, som vi kan bruge i ESG rapportering og på den måde får vi også en ”tommestok” så vi kan måle noget , der før var ukonkret. For os er der ingen tvivl om at fremtidens kunder vil have en forventning om at vi ikke kun er med på den grønne omstilling, men også at vi gør noget på ”S’et” i ESG og at vi kan dokumentere det – det kan vi nu”.

Kontaktoplysninger:

Julekort med samfundsværdi

Lisette Vilslev, Salg- og Marketingchef i Special Minds udtaler:

”Jeg oplever klart at vi bliver taget langt mere seriøst af vores kunder, idet de får helt konkrete tal på den samlede samfundsværdi de bidrager til, ved at outsource it-opgaver til vores it-konsulenter med en autismeprofil. Vi har i år valgt at sende et julekort til vores kunder med den samfundsværdi de har bidraget til i indeværende år, hvilket vi er sikre på bliver taget meget positivt imod.”
Kontaktoplysninger:

Synliggør de bæredygtige investeringerMaria Heickendorff, investeringsdirektør i Den Sociale Kapitalfond Invest udtaler:
”Den Sociale Kapitalfond Invest arbejder for at skabe solide afkast og social effekt gennem investeringer i Danske SMV’er. Vi ser Den Sociale Bæredygtighedsberegner, som en troværdig og enkel måde at vise den samfundsmæssige værdi, som skabes i de virksomheder, vi har investeret i. Efter vores mening, så har Danske SMV’er potentialet til at være stærke rollemodeller for social inklusion – til gavn for samfundet, staten og det enkelte menneske, og Den Sociale Bæredygtighedsberegner er med til at synliggøre netop det potentiale.”

LÆS også: Give Steel sætter bundrekord i CO2-aftryk
Give Steel A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger