Bygningsstyrelsen er i øjeblikket i gang med et omfattende
renoveringsarbejde af de næsten 40 år gamle og nedslidte
laboratorier på Naturvidenskabeligt Fakultet på Syddansk
Universitet i Odense. Styrelsen er som offentlig bygherre
forpligtet til at stille krav om bl.a. 3D-modellering og
klassifikation til at holde styr på de enkelte bygningsdele. De har
valgt at skrive CCS Klassifikation ind i IKT-aftalen denne
gang.
“Der skal være en eller anden form for klassifikation ifølge
IKT-bekendtgørelsen. På de andre etaper har vi brugt DBK, men DBK
ryger jo ud uanset hvad og kan ikke bruges til 3D. Derfor kan vi
lige så godt starte op med CCS nu. Det er jo fremtiden,” siger Mie
Thomsen, Bygningsstyrelsen, som er ansvarlig for renoveringerne på
SDU.
CCS-koder hjælper til udbud med mængder
IKT-fagkoordinator Nicki Kristensen fra Ingeniørgruppen Varde og
CAD-ansvarlig Maria Bager Olesen fra rådgivervirksomheden
SlothMøller har stået for en stor del af arbejdet med at forsyne
alle bygningsdele med CCS-koder. Nicki for ventilation og Maria for
konstruktioner, vvs og el.
Det har krævet noget tilvænning med et nyt
klassifikationssystem, der er meget anderledes end DBK og SfB. Men
mest af alt har udfordringen været, at kodningen indtil videre skal
klares manuelt, inden CCS for alvor bliver integreret ind i
byggeriets it-programmer. Til gengæld har koderne blandt andet
gjort det enklere at overføre mængder til tilbudslisterne i
udbudsmaterialet. Maria fortæller:
“Det var lidt en omvendt proces. Det blev meget mere konkret fra
start, hvad vi skulle lave. Ved at vi klassificerede alt, blev vi
tidligere i processen klar på, hvad der skulle med, og hvad der
ikke skulle med. Det hjalp CCS med. Vi kunne trække mængder ud til
tilbudslisten tidligt i processen ved hjælp af CCS-koderne,” siger
hun. Nicki Kristensen supplerer:
“En af de store fordele ved CCS-koderne er sporbarheden i
modellerne. Hvis du har din tilbudsliste med koderne, kan du søge i
modellen og finde lige præcis dét objekt, du ønsker at finde. Man
kan fx søge på et armatur, og så lyser det op i en farve i
modellen. Det er også en fordel for entreprenørerne i et udbud,
hvis der er noget, de helt præcist skal se, hvordan ligger i
modellen.”
Automatisering er afgørende
Selvom deltagerne på laboratoriebyggeriet på SDU er enige om, at
CCS har fordele i forhold til at sortere og trække informationer ud
på tilbudslisterne, så kræver det også omstilling, indlæring, og
der er mange ting, man skal tage stilling til på forhånd. Og så
mangler automatikken.
“Jeg synes, den største udfordring er, at systemet ikke er lige
så intuitivt som i ‘gamle dage’, hvor vi brugte SfB-kodning, der
har en meget enkel logisk opbygning. Der er en gruppe for dén type
arbejder og dén type arbejder og så videre. Og så er det ikke så
enormt detaljeret. Så den der manglende ligefremhed, den giver jo
den udfordring, at man skal forholde sig til et værktøj eller en
tabel hele tiden. Vi har den udfordring, at vores værktøjer ikke på
nuværende tidspunkt har automatikken til CCS-kodningen indbygget.
Vi ved, der er noget på vej, men det går på barnefødder stadigvæk.
Jeg er ikke i tvivl om, at det kommer på et tidspunkt, og så vil
det fungere meget simplere,” vurderer projekteringsleder Mads
Koch.
Projekteringsleder for det tekniske, Jesper Højbjerre fra
Ingeniørgruppen Varde, er enig. Han fremhæver, at det er en
udfordring, hvor detaljeret man skal kode: “Det sværeste for mig i
forhold til udbud med mængder er at finde grænsen for, hvor langt
ned i detaljen, man skal gå. Særligt på det tekniske områder, hvor
der er rigtig mange detaljer. Man kan kode meget detaljeret med
CCS, så det gælder om at lægge det rigtige snit. Der vil det være
fint med nogle vejledninger til at prioritere i systemet,”
efterspørger han, mens han på sigt ønsker, at CCS-koderne kan
indlæses i entreprenørens kalkulationssystemer.
Bygningsstyrelsen stiller fremover krav om
CCS
Bygningsstyrelsen planlægger at arbejde videre med at stille krav
om CCS-kodning. Ved opstart af hver byggesag bliver der taget
stilling, og hovedparten vil vælge CCS, som der er mest fremtid i,
fortæller Mie Thomsen, Bygningsstyrelsen.
FAKTA:
Om laboratorierenoveringerne på SDU
SDU har fået bevilget 621 millioner kroner ud af en pulje på i alt
6 mia. kroner, som Folketinget i 2010 har bevilget til renovering
af laboratorier på de danske universiteter.
Om cuneco classification system
Entydig kommunikation, genbrug af data fra idé til drift og klare
aftaler om leverancer i byggeprocessen er hovedformålene med CCS.
CCS tilbyder et fælles sprog og et sæt metoder til at håndtere
informationer digitalt igennem byggeprocessen og driften. CCS
udgives i den første gældende udgave den 1. april 2014. CCS
udvikles af cuneco – center for produktivitet i byggeriet. Et
EU-støttet projekt, som udføres af foreningen bips fra
2010-2014.
