Fokus på brugsoplevelsen giver prisregn over pedalspand
Fokus på brugsoplevelsen giver prisregn over pedalspand
Normalt vil en toiletspand ikke blive betragtet som et designobjekt. Men Unidrains pedalspand, der er udviklet med et skarpt fokus på brugernes behov og arkitekternes øje, skiller sig ud, og den nyeste tilføjelse til virksomhedens Reframe-kollektion har da også fanget opmærksomheden hos juryerne på tre anerkendte internationale designpriser.
Bag Reframe pedalspandens elegante design finder man velovervejede løsninger, der imødekommer en række praktiske udfordringer i hverdagen med brugernes behov for øje. Kombinationen af æstetik og funktionalitet har nu resulteret i en veritabel prisregn og pedalspanden er således i indeværende år blevet anerkendt med hele tre prestigefyldte designpriser: IF Award, German Design Award og Red Dot Award.
– Vi har lagt stor vægt på at skabe en pedalspand, der både er elegant og praktisk. Det er en udfordring at forene æstetik og funktionalitet, men det synes jeg alligevel, vi er lykkedes med. Det er en glæde at se, hvordan vores omhyggelige designarbejde bliver anerkendt, udtaler Christian Møller Sommer, Arkitekt- og Projektrådgiver hos Unidrain.
Dansk design møder innovativ funktionalitet
Pedalspanden er designet med en række smarte funktioner, såsom det lette open/close-låg, den skridsikre gummiring i bunden og en specialdesignet pedal, der sikrer stabiliteten under brug.
– Låget på vores pedalspand er designet til at åbne og lukke lydløst, og det velovervejede design sikrer desuden, at låget ikke rammer væggen og bliver skrammet, forklarer Christian Møller Sommer, og fortsætter:
– Derudover er den indvendige beholder udstyret med en specialudviklet tape, der sikrer, at posen sidder korrekt og ikke glider ned, hvilket bidrager til at opretholde en høj hygiejnestandard. Dette er en betydelig fordel for private men også især hotelkunder, hvor hygiejne og effektive løsninger er af stor vigtighed.
Det er netop funktionaliteterne pakket ind i et elegant design, der har fanget opmærksomheden hos juryerne verden over. Da pedalspanden vandt en IF Award, lagde juryen vægt på “idea, form, function, differentiation and impact”. Kort tid efter modtog produktet en German Design Award i kategorien Bath & Wellness, hvor det især var det fremragende design, der blev fremhævet. Endelig blev såvel kvalitet som design anerkendt ved Red Dot Award i kategorien Product Design 2024.
Har også bestået den praktiske prøve
Det er ikke blot på papiret, at Reframe pedalspanden får anerkendelse. Mette Brøchner-Mortensen, der driver kæden Brøchner Hotels, har testet pedalspanden på sine boutiquehoteller i København og Aarhus, og er ligesom juryen begejstret for såvel design og funktioner.
– Det første, der slår mig, er spandens design og samspil med de øvrige Reframe-produkter. Men det umiddelbart simple og æstetiske ydre gemmer på nøje udtænkte designløsninger, udtaler Mette Brøchner-Mortensen og afslutter:
– Låget åbnes og lukkes let og lydløst, og det banker ikke op i væggen, som man ellers ofte oplever med disse spande. Derudover står den utrolig stabilt og tipper ikke, når man træder på pedalen. Det er detaljer, som giver komfort og viser, at der virkelig er taget højde for brugerbehov.
Fakta om Reframe pedalspand
- Dimensioner: B: 31,5 z H: 28,1 z D: 21,2 cm.
- Volumen: 4 liter.
- Fås i Sort, messing, kobber og børstet eller poleret stål






