Fejlagtig beplantning kan føre til dyre sætningsskader
Selvom korrekt fundering er i fokus, glemmer mange de skjulte risici under jordoverfladen
Ved nybyggeri starter de fleste med en bar grund uden træer – det giver fleksibilitet i placeringen af huset. Men når byggeriet er færdigt, skal man være varsom med, hvad og hvor man planter. En uheldig placering af træer på lerholdige grunde kan på sigt føre til kostbare sætningsskader, hvilket erfaringer fra ældre typehuse tydeligt viser.
”De største problemer opstår typisk, hvor man har plantet store løvfældende træer. De suger fugt fra lerjorden, hvilket medfører svind og sætningsskader. Reparation kan være meget bekosteligt, især hvis fundamentet skal stabiliseres,” siger Jens Jakob Porsmose, direktør og ingeniør hos Andreasen & Hvidberg.
Han nævner en nylig sag med et typehus fra 70’erne, hvor forsikringen måtte dække over en million kroner til reparation. Træernes vandoptag svinger med årstiderne – og i takt med mere ekstremt vejr, øges risikoen for bevægelse i jorden.
Skaderne kan forebygges med korrekt afstand og vurdering
BYG-ERFA har netop revideret sin publikation om sætningsskader forårsaget af træer. Den anbefaler, at træer som bøg placeres i en afstand, svarende til deres maksimale højde – bliver træet otte meter højt, bør det ikke stå nærmere end otte meter fra bygningen.
Beskæring kan dæmpe træets vandforbrug, men beskytter ikke mod rodsystemets udvidelse. Derfor bør geotekniske forhold undersøges nøje inden beplantning og byggeri.
Normen kræver, at boreprøver vurderes og analyseres, især hvis der er tale om fedt ler, som kan forårsage sætningsskader ved ændringer i fugtighed.
”Desværre springer mange rådgivere over vurderingen af lerets plasticitet, og det er her, de største fejl sker,” tilføjer Jens Jakob Porsmose.
Grundigt jordkendskab kan reducere både CO₂ og omkostninger
Hos Sundolitt har man i over 25 år samarbejdet med geoteknikere og entreprenører om fundering. Erfaringen viser, at selv på lerholdige grunde kan en korrekt opbygget sandpude i kombination med Sundolitts funderingselementer give en effektiv løsning.
Det er en misforståelse, at fedt ler automatisk kræver ekstrafundering. Kun plastisk ler udgør en væsentlig risiko, og det kræver en professionel analyse at skelne.
Hvis ekstrafundering er nødvendig, er det afgørende at vælge en metode tilpasset det konkrete projekt. Almindelige løsninger er større funderingsdybde eller udskiftning af ler med sand – men begge dele kan være ressourcekrævende og klimabelastende.
Netop derfor er løsningen Fundera værd at overveje. Fundera vandt Byggeriets Klimapris 2025 for at sikre store besparelser på både beton og CO2. Den kombinerer geoteknisk indsigt, Sundolitts elementer til fundering, fiberarmering fra PP Nordica og skruefundamenter fra BAYO.S – og reducerer både sand-, stål- og betonforbrug samt CO₂-udledning. Det er en dokumenteret løsning, som allerede har vakt anerkendelse i byggebranchen.
