IBM IBV undersøgelse: Datastrategi er topprioritet
Ed Lovely, VP og Chief Data Officer, IBM
For data er ikke gode nok til at frigøre AIs potentiale
En ny global undersøgelse “The 2025 CDO Study: The AI Multiplier Effect” foretaget af IBM IBV afslører, at virksomheders data stadig ikke er gode nok til at frigøre AI’s fulde potentiale.
Baseret på indsigt fra 1.700 CDO’er verden over viser undersøgelsen en voksende kløft mellem AI-ambition og AI-parathed. Selvom 81 % af de adspurgte CDO’er rapporterer, at deres organisations datastrategi er integreret med deres teknologiske køreplan og infrastrukturinvesteringer – sammenlignet med 52 % i 2023 – er kun 26 % sikre på, at deres data kan understøtte nye AI-aktiverede indtægtsstrømme. Derudover forhindrer barrierer som datatilgængelighed, fuldstændighed, integritet, nøjagtighed og konsistens virksomheder i fuldt ud at udnytte deres data til AI.
“AI i stor skala er inden for rækkevidde, men succes afhænger af, at organisationer er i stand til at forsyne den med de rigtige data. For CDO’er betyder det at etablere en problemfri, integreret dataarkitektur, der fremmer innovation og frigør forretningsværdi,” sagde Ed Lovely, VP og Chief Data Officer, IBM. “Organisationer, der gør det rigtigt, vil ikke blot forbedre deres AI, de vil også transformere den måde, de arbejder på, træffe hurtigere beslutninger, tilpasse sig forandringer hurtigere og opnå en konkurrencefordel.”
Hovedkonklusioner:
- Det er nu en topprioritet for CDO´er at udnytte data for at opnå konkurrencefordele, og det går forud for governance og sikkerhed som kerneansvar.
- 84% af de adspurgte CDO’er svarer, at deres unikke data allerede har givet betydelige konkurrencefordele, og 78% nævner udnyttelse af proprietære data som et top strategisk mål for at differentiere deres organisation på markedet.
- Det er fortsat en udfordring for dem at bevise datas værdi. 66% oplyser, at de har svært ved at formidle, hvordan data fremmer forretningsresultater, og kun 29% har klare målinger for at bestemme værdien af datadrevne forretningsresultater.
- Størstedelen (92%) af de adspurgte CDO’er oplyser, at de skal fokusere på forretningsresultater for at få succes i deres rolle.






