KEA – Ny uddannelse sikrer bedre energimærkning af bygninger

Dette billede illustrere KEA – Ny uddannelse sikrer bedre energimærkning af bygninger

Den nye uddannelse til energikonsulent udbydes fra slutningen af oktober sammen med uddannelsen til BedreBolig-rådgiver.

Som noget nyt er det muligt at blive uddannet energikonsulent og BedreBolig-rådgiver i ét samlet forløb. De to moduler er en blanding af teori og praksis og sætter deltageren i stand til at tilbyde en helhedsorienteret rådgivning om energirenovering og projektledelse i forbindelse med renovering af en bolig.

“Her på KEA ser vi meget frem til, at bidrage med at løfte de nationale og internationale målsætninger om energioptimering på boligområdet. Meritmuligheden giver en fleksibilitet, som giver rigtig god mening – både for den enkelte, for virksomheder og for samfundet i bred forstand, så der er fuld valuta for kompetencerne. Vi glæder os til at komme i gang og matche den efterspørgsel, der er for at opkvalificere sig på dette område,” siger Programchef på KEA Teknik, Jette Mølholm.

Energimærkningsordningen

Energimærkningen er en varedeklaration af bygningens energiforbrug, og kommer samtidig med forslag til, hvordan det evt. kan reduceres. Energimærket er lovpligtigt ved salg og udlejning af ejendomme. Der gennemføres mere end 50.000 energimærkninger årligt i Danmark.

BedreBolig-ordningen

BedreBolig-ordningen gør det lettere at få gennemført en energirenovering. En BedreBolig-rådgiver tager udgangspunkt i boligejerens behov og ønsker til renovering af boligen, og kan hjælpe hele vejen fra idé til færdigrenoveret hus.

Fakta om uddannelsen på KEA

Der er mulighed for at søge støtte til uddannelsen igennem Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU). De faggrupper der er omfattet af en kompetencefond vil – alt efter den pågældende kompetencefonds tildelingskriterier – kunne hente økonomisk støtte her.

 

Cookie-indstillinger