Hurtig reaktion kan afværge din virksomheds konkurs

Dette billede illustrere Hurtig reaktion kan afværge din virksomheds konkurs

Mange virksomheder kender det alt for godt. Der er sorte skyer i
horisonten. Men alligevel gør man ikke nok. Det kan være
grænseoverskridende at erkende og handle.
Men evnen til at kunne lige præcis det, kan være med til at afgøre
om en virksomhed kommer igennem en krise eller om den dør.

Mikael Tipsmark, der er branchechef for industri i
Arbejdsgiverne ser det jævnligt.
– Inden for den seneste tid har vi rådgivet otte virksomheder, som
allerede var i en økonomisk krise eller på vej ud af én. To af dem
henvendte sig først, da banken havde lukket for kreditterne – og så
kan vi ikke gøre noget. De sidste seks henvendte sig tidligere i
forløbet og har fået hjælp af en frivillig rådgiver fra Early
Warning, siger han.

Det billede bliver endnu tydeligere, når man ser på en ny
undersøgelse fra organisationen Early Warning blandt 1023
virksomheder, som har været igennem et rådgivningsforløb med Early
Warning for virksomheder i krise. 38 procent af respondenterne
vurderer selv, at de reagerede i tide på de problemer, deres
virksomhed var i, mens 41 procent erkender, at de så krisen for
sent.

Dykker man ned i tallene, er der entydig sammenhæng mellem evnen
til at erkende problemerne og virksomhedens skæbne. Blandt de
virksomheder, som er overlevet en krise, vurderer 81 procent, at de
har reageret i tide. Blandt dem, som er gået konkurs, er det kun 12
procent, som bagefter selv mener, at de så problemerne i tide.

– Jeg er overrasket over at se en så entydig sammenhæng. Vi har
altid opfordret de virksomheder, vi er i kontakt med, til at komme
så tidligt som muligt, og vores erfaring er, at jo tidligere, vi
kommer ind i et forløb, jo større er chancerne for, at vi kan
hjælpe. Vores analyse viser billedet endnu klarere, end jeg havde
forventet, siger Svend Røge, national leder for Early Warning

Cookie-indstillinger