Tak for en grøn, glædelig boligjob-ordning

Dette billede illustrere Tak for en grøn, glædelig boligjob-ordning

• I 2015 indføres med tilbagevirkende kraft en ordning, der
svarede til den, der var i 2014, med et samlet fradrag på 15.000
kr. per person.

• I 2016 omlægges ordningen, så den understøtter den grønne
omstilling. Det samlede fradrag hæves til 18.000 kr. per person,
fordelt på 6.000 kr. til fradrag for serviceydelser og 12.000 til
fradrag for håndværksydelser. I den nye ordning fjernes fradraget
for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte.

• Samtidig afsættes yderligere midler til ordningen for
energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier, så der
også kan ydes tilskud til klimatilpasninger. Den samlede pulje
udgør nu 50 mio. kr. i hvert af årene 2015 til 2017.

– TEKNIQ synes, det er flot, at regeringen allerede på den
første arbejdsdag opfylder et markant valgløfte, endda med en bred
aftale henover midten i Folketinget. Boligjob-ordningen har helt
tydeligt været savnet af både forbrugere og branchen, siger adm.
direktør Niels Jørgen Hansen, TEKNIQ.

– Ordningen, som elskes og kendes er tilbage, og fra næste år er
den udviklet til et robust grønt værn mod unfair konkurrence fra
sort arbejde, siger Niels Jørgen Hansen.

– Samtidig vil fradragene fremme, at flere husholdninger tager
selv aktivt del i den grønne omstilling til vedvarende energi og et
lavere energiforbrug. Vi har brug for flere varmepumper, solceller
og højtydende varmeanlæg i vores hjem, hvis Danmark skal nå de
ambitiøse klimamål, siger Niels Jørgen Hansen

Cookie-indstillinger