Partnerskaber vinder indpas i industrien

Dette billede illustrere Partnerskaber vinder indpas i industrien

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens
konkurrenceevne og produktivitet har været støt stigende i en
årrække og nu befinder sig på det højeste niveau i 14 år. Der er
mange faktorer, der spiller ind, når det handler om at være mere
effektive end udenlandske konkurrenter, og én af dem er de såkaldte
industripartnerskabsaftaler som flere og flere indgår i.

Én af Danmarks største industrikoncerner Danish Crown indgik i
2010 en aftale med Intego. Der var tale om en koncernaftale med
datterselskabet Tulip Food Company omkring det el-tekniske arbejde
på produktionsapparat- og bygninger. Siden fulgte individuelle
aftaler med flere af Danish Crowns produktionssteder, og blandt
andet har flere af driftsselskaberne i Danish Crown overdraget
deres interne El-afdeling til Intego:

– Vi har meget stor succes med vores ISM-koncept (Industry
Service Management), hvor interne EL-tekniske afdelinger outsources
til os. Et sådant partnerskab giver en række fordele for begge
parter. Eksempelvis kan EL-afdelingen skaleres op eller ned
afhængig af behov, og medarbejderne, som før var interne, bliver
løbende efteruddannet og specialiseret hos os, forklarer Torben
Høyrup, der er ISM konceptchef hos Intego.

Og hos Danish Crown er man enige i, at partnerskaber med
leverandører er en win-win:

– Vi ser et væsentligt potentiale i stordriftsfordele på
leverandørsiden, og det har vi opnået med Intego. Koncernaftalen
betyder, at vi kan reducere antallet af leverandører, idet Integos
bredde og erfaring med fødevareindustrien sikrer os kompetent
assistance på hele el-området, siger Søren F. Eriksen, direktør for
Teknik og Produktion hos Danish Crown og koncernteknisk chef hos
Tulip Food Company John Lehmann Pedersen siger supplerende:

– At vi har samlet store dele af de el-tekniske services og
projekter hos Intego betyder, at vi i stedet for at have
overkapacitet internt kan trække på Integos kompetencer i perioder
med spidsbelastning.

John Lehmann Pedersen har netop forlænget flere af aftalerne med
Intego. Eksempelvis er en aftale, der tidligere løb i tre år, nu
blevet forlænget på ubestemt tid dog med en årlig revision, og det
understreger partnerskabets værdi:

– Partnerskaber i denne størrelsesorden skal naturligvis
afprøves, evalueres og tilpasses, og det er sket løbende i den
forgangne aftaleperiode. Nu har vi et koncept, der fungerer, og som
i princippet kan anvendes alle steder i koncernen og hos andre
lignende industrikoncerner, pointerer Torben Høyrup og fortsætter:
– I en verden, hvor danske industrivirksomheder er under konstant
pres fra udlandet, og hvor produktivitet og effektiviseringer hele
tiden er i højsædet, så er det her én af måderne at optimere på. Og
der er ingen tvivl om, at det skaber værdi – både driftsmæssigt og
på bundlinjen for begge parter i partnerskabet.

Partnerskabets forlængelse og den løbende overtagelse af de
EL-tekniske afdelinger bidrager positivt til Integos hastigt
stigende omsætning og medarbejderstab. Virksomheden har flere end
550 medarbejdere og omsætter for mere end en halv milliard
kroner.

For yderligere oplysninger, kontakt
venligst:

• ISM Konceptchef Torben Høyrup, Intego A/S, tlf. dir. 9936
4287, mobil 2019 8221 og ton@intego.dk

Cookie-indstillinger