igus – 14 nye iOS-apps: Kunderne kan regne med igus – uanset tid og sted

Dette billede illustrere igus – 14 nye iOS-apps: Kunderne kan regne med igus – uanset tid og sted

Over 30 online-tools gør det ekstra let for igus’ kunder at
finde, konfigurere og bestille energikæder, ledninger og
lagerteknik. For dem, der ikke kun arbejder ved computeren, men
også er mobile, er der nu mulighed for at hente 14 motion
plastics-apps i Apple App Store. Den internetuafhængige hurtige
adgang sparer ikke kun tid, men er også nem og praktisk. Og dette
gør sig gældende i hele verden, for igus’ iOS-apps findes på 15
sprog.

På Motek 2015 viser igus 175 nye kunststofløsninger til
bevægelsesanvendelser, som sænker omkostningerne og øger
anvendelsens levetid. Ud over produktudviklingen investerer motion
plastics-specialisten med Industrie 4.0 desuden endnu kraftigere i
den digitale sammenkobling af hele proceskæden, lige fra kundens
forespørgsel til ibrugtagningen af de oftest individuelt
konfigurerede anvendelser.

Ekspert-app finder, konfigurerer og
beregner

Resultaterne fra igus’ testlaboratorium, som med over 120
forsøgsanlæg og 1.750 kvadratmeter er det største af sin art i
branchen, inddrages løbende i de over 30 online-tools, som gør det
let for kunden at finde, konfigurere og bestille varer og som
derved sparer tid for kunden. En stor del af disse online-tools,
som f.eks. lednings-levetidsberegneren eller glidelejeeksperten kan
via browseren også anvendes på mobile enheder. Allerede på dette
års Hannover Messe meddelte igus, at de også ville fremskynde
processen med mobil anvendelse via interne apps. Hver enkelt app
fra igus refererer som udgangspunkt til en produktkategori.
Eksempler på dette er e-kæde-produktfinderen for vandringslængder
op til 13 meter, slangeledningskonfiguratoren readychain eller
xiros kugleleje-levetidsberegneren. Der findes dermed
produktfindere, konfiguratorer og levetidsberegnere, hvor
ekspert-apps som f.eks. drylin lineærførings-eksperter samler alle
nævnte kategorier til en produktgruppe under et. Opbygningen af
disse apps er fuldstændigt tilpasset brugervenligheden, så
indkøbere og montører uden videre kan finde rundt. 
Produktfinder til halvfabrikata som eksempel: Vælg ganske enkelt
krav som undervandsindsats, smudsresistens eller
svingningsdæmpning, definer temperaturområde og de egnede
materialer er straks til rådighed i visningen.

Fra spansk til koreansk
Disse iOS-apps er ikke kun gratis, men tilbydes allerede fra start
på sprogene tysk, engelsk, fransk, italiensk, japansk, koreansk,
hollandsk, polsk, portugisisk, russisk, svensk, spansk, traditionel
og forenklet kinesisk samt på tjekkisk og tyrkisk. Der er planlagt
flere apps, så det bliver lettere for kunden at vælge det produkt,
der passer til den enkelte anvendelse blandt de langt over 100.000
standardvarer. 

Der findes en oversigt over alle nye apps fra igus her
https://itunes.apple.com/de/developer/igus-gmbh/id642706118

Cookie-indstillinger