BYGGERI-messen udvikler egen indendørs map-app
De fleste kan sikkert nikke genkendende til, at et messebesøg
kan udfordre ens evne til at finde rundt og orientere sig blandt de
mange udstillere.
Det skal en ny app nu gøre noget ved. Brancheforeningen Danske
Byggecentre har således udviklet “BYGGERI-messen”-app’en, der bl.a.
hjælper med finde rundt blandt de mange udstillere på BYGGER’16,
der afholdes den 1. – 4. marts i MESSE C, Fredericia.
“Vi ved, at vores gæster i forvejen anvender deres smartphones i
stor stil – også når de er på messe. Med BYGGERI-messen-app’en
samler vi alle vores nyheder, messekatalog, udstillere, events samt
haloversigt og en find-vej-service i én applikation. Vores tusinder
af besøgende får dermed nemmere at navigere og få et overblik over
de forskellige aktiviteter på Skandinaviens vigtigste fagmesse
inden for byggevarer,” siger siger Palle Thomsen, adm. direktør for
Brancheforeningen Danske Byggecentre (BDB), der arrangerer
BYGGERI’16.
BDB oplever en stigende interesse for digitale tiltag og sociale
medier i forbindelse med messer og udstillinger. Potentialet er
således også til stede for, at BYGGER’16’s app måske kan anvendes
af andre messer i ind- og udland.
“Fremtidens messekatalog er digitalt, og gæsterne ønsker at
kunne orientere sig på et splitsekund og undgå at bruge unødig tid
på at lede og spørge om vej. Det gør sig ikke kun gældende for
danske messegæster men i høj grad også i udlandet, hvor de store
europæiske messer kan være vanskelige at navigere rundt på. Vi vil
derfor arbejde på – i halen af BYGGERI ’16 – at afsætte vores app
til andre messer,” siger Palle Thomsen.
BYGGERI’16 app’en, BYGGERI-messen, fungerer på iOS- og
Android-baserede enheder.
SÅDAN BRUGER DU BYGGERI ’16 APP’EN TIL AT FINDE
VEJ
– Åben mobilens app store (iOS eller Android) og søg efter
“BYGGERI-messen”
– Vælg den udstillerstand, du gerne vil besøge og indtast
nærmeste standnummer, som du finder på gulvet
– App’en finder nu din placering og viser vej til valgte
udstillerstand






