Vi søger ingeniør til Danmarks største naturgasselskab
HMN Naturgas er i fuld gang med at implementere biogas og gas til transport som nye forretningsområder. Det betyder at vi har travlt med mange nye anlægsopgaver såsom flere gastankstationer, etablering af tilslutningsanlæg for biogas og tilpasning af vores naturgashøjtryksanlæg (MR-stationer). Samtidig fortsætter vi med at udbygge gasnettet til nye kunder. Til funktionen Målere og gaskvalitet søger vi en kompetent og engageret kollega der vil medvirke til at få tingene til at ske.
Om stillingen
Du skal være med til at sikre, at vi til stadighed kan få biogas på nettet samt sikre en effektiv og sikker drift af vores biogastilslutninger og naturgashøjtryksanlæg (MR-stationer og fordelingsnet). Du skal bl.a.
•bidrage til at etablere, renovere og ombygge naturgashøjtryksanlæg og biogastilslutninger
•udarbejde tilbudsmateriale
•sikre dokumentation på komponenter/materialer
•sikre at indkøbsspecifikationer overholder lovkrav samt sikre modtagekontrol af leverancer
•have kontakt med myndighederne (Arbejdstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen)
•udarbejde arbejdsprocedurer
Om dig
Vi har brug for dig, der er ingeniør med både en teoretisk og en praktisk baggrund samt interesse inden for materialelære (stål) og svejsning. Du har en teoretisk tilgang til nye udfordringer og kan sætte dig ind i aktuelt lovstof og sikre, at det overholdes i praksis. Vi er på udkig efter en kollega, som har selvstændigt drive, er detaljeorienteret og tør tage ansvar. Du har en konstruktiv tilgang til udfordringer og fungerer godt i et miljø, hvor vi ser på opgaverne i sin helhed og løser dem på tværs af fagområder, i tæt samarbejde med kolleger i andre afdelinger.
Du bliver en del af en funktion fuld af specialister. Funktionen har ansvaret for driften af naturgashøjtryksanlæg (fordelingsnettet (stål), MR- og DR-stationer), gasmålesystemer, gastankstationer og tilslutningsanlæg til biogas. Vi elsker at udvikle os og blive klogere og sætter en ære i at levere nye bæredygtige løsninger. Det betyder ikke så sjældent, at vi nytænker og finder alternative løsninger. Derfor søger vi en kollega, som er fagligt velfunderet og med en veludviklet sans for udvikling og samarbejde. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi sætter pris på medarbejdere, der kan biddrage med at udvikle nye løsninger og har viljen til at implementere dem.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en løn, som matcher dine kvalifikationer. Herudover får du smartphone og internetopkobling, ligesom vi bl.a. tilbyder en god kantineordning. Arbejdet har udgangspunkt fra vores kontor i Viborg.
Ansættelsesstart er den 1. august 2016. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til leder for Målere og Gaskvalitet, Birgitte Herskind, tlf. 6225 9803.
Send os din ansøgning og dit cv via “Ansøg” linket, så vi har det senest den 29. maj 2016. Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og 24.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Altomteknik






