Zebicon debuterer med måleteknik på Automatik 2016

Dette billede illustrere Zebicon debuterer med måleteknik på Automatik 2016

3D måleteknik og kvalitetskontrol findes i dag som fuldautomatiserede processer, og der er stigende efterspørgsel på disse typer systemer. Automatisering af emneopmåling er en stor hjælp for virksomheder, som ønsker at sikre produktkvaliteten.

Derfor er det absolut relevant for målevirksomheden Zebicon at deltage på dette års Automatik-messe i Brøndby.

Større krav sætter kvalitet i fokus

Zebicon laver opmåling og kvalitetskontrol baseret på 3D scanning og oplever, at industrien stiller større krav til kvaliteten. ”Vi ser både et øget behov for dokumentation og at tolerancerne bliver mindre. Leverandørerne skal leve op til de krav og her kommer både vores ydelser og målesystemer ind i billedet”, fortæller direktør Jeppe Laursen.

Udover at lave opmåling som serviceydelse hos Zebicon eller on-site, sælger Zebicon også målesystemer til danske virksomheder, som har kvalitet i fokus.

Automatiserede målesystemer til industrien

Det er især de automatiserede målesystemer, som skaber interesse hos industrivirksomhederne. ”Fordelen ved de automatiserede systemer er høj hastighed, øget processikkerhed og stor brugervenlighed for operatøren.” udtaler Jeppe Laursen.

Zebicon løser dagligt serviceydelser indenfor opmåling til kvalitetskontrol. Stadig flere virksomheder har dog taget ideen til sig og købt egne målesystemer. Her træder Zebicon ind i en konsulentrolle og guider hele forløbet fra valg af målesystem til opsætning, programmering, oplæring af medarbejdere og den fulde integration.

Mød Zebicon når de debuterer på Automatik 2016

Zebicon står klar på stand B1532 til at demonstrere 3D scanningsteknologien. Her kan de besøgende få en snak om 3D scanning og automatiserede målesystemer i egen virksomhed.

LÆS også: Konkurrerende PTFE pakninger kryber, men det gør KLINGER’s ikke
Zebicon debuterer med måleteknik på Automatik 2016's Firmaprofil
Cookie-indstillinger