Lenze – Maskinbyggerens egne IoT services
Maskin- og anlægsbyggere, der arbejder med automationsteknik fra Lenze, kan fremover tilbyde deres kunder enklere online og remote services. Lenze har indgået samarbejde med dataekspertfirmaet ei3, som stiller en kombination af fjernanalyse og fjernvedligehold til rådighed som White-Label produkt. For kunden er ei3 ikke synlig – produktet er synligt med maskinbyggerens navn og logo.
Som del af servicekontrakten med Lenze kan maskinbyggeren samle alle data som findes i Lenze controlleren, evaluere disse og stille dem til rådighed for sine kunder, enten som et aktuelt dashboard eller som nøgletalsrapporter. Rapporterne kan danne grundlag for rådgivning om optimering af systemer og processer. Derudover er løsningen egnet til services som remote diagnose og vedligehold og til prædiktiv service.
”Vi vil gøre det muligt for vores partnere hurtigt og komfortabelt at opbygge deres egen digitale forretning, at forstærke forholdet til deres kunder og tilbyde dem merværdi, som forbedrer deres indtjening”, udtaler David Krampe, Senior Marketing Manager hos Lenze. ”Med ei3 har vi fundet en kompetent og pålidelig dataspecialistpartner med hovedkontor i New York, som har handlet med industrien siden 1999. Mere end 15.000 anlæg i mere end 90 lande arbejder med deres løsning.”
Høj sikkerhedsstandard
Maskindata overføres via OPC UA til et apparat inden for produktionsnetværket. Herfra sker kommunikationen krypteret på et højt sikkerhedsniveau. Data lagres i ei3egne, regionale datacentre. I dag er der tre centre i hhv. USA, Europa og Asien. Et fjerde center findes om kort tid i Tyskland. Dette datacenter opfylder samtlige europæiske standarder for databeskyttelse. Overholdelse af standarderne er bekræftet med Dekra certificering.
Enkel anvendelse
Datacentret er en privat cloud, som tilbyder Big-Data services. Adgangen hertil er meget enkel: ”Vores partner ei3 har løsninger, som er blevet anvendt med succes i mange år. ei3 stiller disse præfigurerede løsninger til rådighed for maskinbyggere”, fortæller applikationsingeniør Jurgen Rijkers. Maskinbyggeren behøver altså intet IT- eller Big-Data-kendskab. Han konfigurerer blot de ønskede datapunkter i den pågældende applikation og derefter begynder dataindsamlingen.
”Naturligvis behøves en vis mængde data, før man kan trække resultater af Big-Dataanalyser”, siger Jurgen Rijkers. ”Det er vigtigt, at dataindsamlingen begynder hurtigt, og at de gængse nøgletal og analyser som OEE, belastning og tilgængelighed og Track & Trace er til rådighed omgående. Lige så enkelt kan maskinbyggeren efter installation af maskinen foretage fjerndiagnose og fjernvedligehold. On-site-service kan således reduceres med op til 80 %” slutter Rijkers.
Demonstration på Interpack
På Interpack messen i Düsseldorf, hal 6 stand E79, udstiller Lenze en lille maskine, som indsamler data under driften, både under normal drift samt i fremprovokerede kritiske situationer. En skridt-for-skridt demonstration viser, hvordan ei3s tjenester kan indrettes og udnyttes.
David Krampe understreger at Lenze naturligvis gør brug af forskellige standarder og at Lenzes styringer arbejder sammen med f.eks. Microsoft Azure, Amazon Web Services (AWS) og andre cloud platforme. Lenze har her en løsning, som gør det enkelt for sine partnere at stige ind i den fremtidsorienterede forretning med egne onlineservices og databaserede merværdier






