Slagteriarbejderne skal have nye kolleger, som kan være med til at give dem bedre arbejdsmiljø og samtidig gøre produktionen af dansk kød mere effektiv og fleksibel. Kollegaen er en intelligent robot, som kan arbejde tæt sammen med slagteriarbejdere og samtidig overtage noget af det hårde og slidsomme arbejde på slagterierne.
De nye slagterirobotter skal være spækket med avancerede sensorer og kunstig intelligens og udvikles i et samarbejde mellem Danish Crown, Teknologisk Institut, slagteriarbejdernes fagforening NNF samt danske robotproducenter og universiteter. Projektet er støttet af Innovationsfonden.
– Vi skal gentænke den måde danske slagterier arbejder på. I dag arbejder slagteriarbejderen på et samlebånd, produktionslinjen, som er optimeret mest muligt. I stedet skal produktionen rykkes over i såkaldte robotceller, hvor slagteriarbejderen og robotten i samarbejde kan arbejde hurtigere og mere fleksibelt. Robotten skal udstyres med kunstig intelligens, så den både oplæres af slagteriarbejderen og samtidig lærer af egne erfaringer, siger projektlederen, centerchef Niels-Henrik Grothe fra Danish Meat Research Institute, DMRI, på Teknologisk Institut.
Robotcellerne baserer sig på den nyeste automatiserings- og sensorteknologi som åbner for helt nye muligheder for at håndtere den største udfordring, der er ved automatisering på slagterier – nemlig den biologiske variation, som gør, at teknologien skal kunne tilpasse sig særskilt til hver eneste gris for at kunne udnytte råvaren optimalt og undgå spild.
– Med intelligente robotceller kan man lægge arbejdsfunktionerne om for slagteriarbejderne. I dag er erhvervet udfordret af, at arbejdet er monotont, foregår i højt tempo og er slidsomt for slagteriarbejderne. Her skal robotten og medarbejderen dele arbejdet, så vi får robottens styrke og medarbejderens fleksibilitet. Målet er, at slagteriarbejderen skal blive en supervisor for robotten ved løbende at vurdere produktkvalitet og optimere produktionen i robotcellerne, siger direktør Supply Chain, Danish Crown, Kurt T. Pedersen.
Visionen med overgang fra linjeproduktion til celleproduktion er desuden at optimere produktionsflowet på slagterierne. En væsentlig del af produktionstiden på en traditionel slagterilinje bruges på funktioner, som ikke direkte er relateret til selve forarbejdnings-processen – som fx transport mellem de enkelte elementer i processen og positionering af kødet inden selve forarbejdningen.
ACMP – Augmented Cellular Meat Production skal udnytte og udvikle den nyeste teknologi for at muliggøre samarbejdet mellem robotten og slagteriarbejderen
Virtual og augmentet reality skal udvikles til at skabe simuleringsmiljøer, som kan understøtte udvikling og optimering. Teknologierne skal også bruges som platform for kommunikation mellem slagteriarbejder og robot, både når det gælder arbejdets udførelse og i forbindelse med at teknologien skal gøres lærende. Navigationskomponenter, kendt fra droneteknologien, skal opsamle information om værktøjernes bevægelser og muliggøre et interaktivt samarbejde mellem menneske og maskine. Her skal teknologien give slagteriarbejderne information om f.eks. lagtykkelsen i produktet, som ikke er synlig for det menneskelige øje.
Slagteriarbejderen bidrager med sin viden om produktkvalitet og handlemuligheder i den konkrete situation, hvilket tilsammen løfter resultatet af arbejdsprocessen til et kvalitetsniveau som ikke kan opnås med traditionel automatisering. Fleksibilitet og oppetid er centrale faktorer i en industri hvor indtjeningsmarginalerne er små og hvert eneste produktionsminut skal udnyttes bedst muligt. Cellekonceptet udfordrer den traditionelle måde at tænke slagteriindustri på og åbner derfor helt nye effektiviseringsmuligheder, som i andre industrier har hjulpet til at opnå væsentlige effektiviseringsgevinster.
Virtual reality, VR, er en teknologi som gør det muligt for brugeren – typisk gennem et par briller med indbyggede skærme – at arbejde i et computersimuleret miljø.
Augmented reality, AR, kombinerer data fra den virkelige verden med virtuelle data, så man får et ekstra lag af information så for eksempel resultatet fra en konkret røntgenscanning kan lægges ind i et computerprogram.
Investering:
Innovationsfondens investering: 19 mio. kr.
Samlet projektbudget: 32,5 mio. kr.
Varighed: 4 år
Officiel projekttitel: ACMP
Samfundsperspektiv
Danmarks eksport af forarbejdet svinekød udgør 30.095 mio. kr. i 2016 (Landbrug og Fødevarer, Statistik 2016). Slagterierne har gennem en årrække automatiseret den traditionelle produktionslinje maksimalt, men arbejdet som slagteriarbejder er stadig hårdt og monotont med gentagne belastninger.
Ved at gentænke hele produktionsformen på slagterierne og udskifte produktionslinjen med fleksible celler med intelligente robotter kan man optimere og forbedre produktionen betydeligt og samtidig forbedre arbejdsmiljøet for slagteriarbejderne.
Det betyder, at slagterierne i Danmark kan tilbyde attraktive arbejdspladser og fastholde en position som verdens førende og mest automatiserede slagteriindustri.
