Fem måder, du kan bruge en mobil robot på

Dette billede illustrere Fem måder, du kan bruge en mobil robot på

1. Selvkørende reol
2. Bindeled mellem transportbånd
3. Pallevognen kører selv
4. I kombination med robot-arm
5. Aflåst reolsystem

1. Selvkørende reol
En mobil robot monteret med hylder eller reoler kan anvendes til at transportere råvarer, halvfabrikata eller færdige produkter mellem vareindlevering, produktionsceller og lager. Hyldemoduler anvendes ofte i halvautomatiske installationer, hvor en medarbejder tilkalder den mobile robot via en tablet eller telefon, fylder robotten op med varer og sender den videre i produktionsflowet ved blot at trykke på en knap. Reolenhederne kan også anvendes sammen med et løftemodul, så robotten kan køre ind under reolen, samle den op, transportere og aflevere hele reoler på hjul.

2. Bindeled mellem transportbånd
De mobile robotter kan anvendes med et transportbånd-modul, så de kan transportere varer mellem faste transportbånd. Disse ses ofte i fuldautomatiske løsninger, hvor de mobile robotter flytter varer mellem samlebåndene eller fra samlebåndet til udleveringen. De mobile robotter er det fleksible link mellem de traditionelle transportbånd, og de giver virksomheder mulighed for at være mere effektive, idet de kan transportere varer fleksibelt mellem adskillige samlebånd.

3. Pallevognen kører selv
Monteret med den MiR-producerede MiRHook kan en mobil robot også trække en palle efter sig. Den mobile robot kan selv lokalisere pallevognen, samle den op og transportere den til destinationen. Dermed skal medarbejderne kun læsse og aflæsse pallen fra pallevognen, og de sparer værdifuld tid, fordi de ikke selv skal udføre transporten.

4. Nu med arm
Mobile kollaborative robotter kombineres også med fleksible robotarme, hvor de blandt andet anvendes inden for lagerlogistik. Her kan monotone opgaver som varepluk og transport automatiseres. Mobile robotter med robotarme er også relevante for e-handel og detaillagre, hvor robotten kan afhente bestillinger fra forskellige steder og levere dem til et forsendelsesområde. Både de mobile robotter og robotarmene er kollaborative og kan arbejde ved siden af mennesker uden ekstra sikkerhedsforanstaltninger.

5. Aflåst sikkerhedsreol
Sikkerhedsenheder monteret på en mobil robot anvendes eksempelvis på hospitaler, hvor de selv transporterer medicin, der skal låses inde. Hospitaler er typisk store områder, og dermed slipper medarbejderne for at gå lange afstande med medicinen takket være de mobile sikkerhedsenheder. De mobile robotter er i stand til at kommunikere med døre og elevatorer, og dermed kan de transportere varer over lange afstande uden behov for menneskelig indblanding. Sikkerhedsenhederne kan også anvendes til at transportere betroede varer i andre brancher.

 

Se Leverandører af Mobile Robotter
Cookie-indstillinger