Automation Modules – Palletizer gør det muligt at programmere robot på få sekunder
I Vester Nebel ved Kolding ligger automationsvirksomheden Automation Modules. Virksomheden har begået en robotcelle, der er flytbar fra maskine til maskine. Derved åbnes op for automation uden større investeringer.
En af vanskelighederne ved at udbrede kollaborative robotter i dansk produktion, har hidtil været at serierne skulle være store nok, ”problemer med programmering” og dyre investeringer. Det gør Automation Modules nu op med! Vi har set en udfordring i at gøre programmeringen af robotten hurtig nok til at helt små serier på eks. 1 times produktion, kan gøres rentable, siger konstruktør Allan Meiling. Derfor har vi hos Automation Modules, udviklet et stykke software, kendt som en palletizer. Palletizeren gør ved hjælp af få indtastninger, det muligt at programmere robottens pickùp fra ladetavlen på få sekunder. Netop ladetavlen er det element der gør robotcellen anvendelig til helt små serier af alle mulige forskellige geometrier. Når oplysningerne omkring emnet er indtastet giver palletizeren et forslag til hvordan tavlen sættes op. Der skal kun bruges få indtastninger og et tryk på startknappen, før robotten er oppe og køre. Med Automation Modules, Palletizer gør vi det nemmere for dig og din tilbagebetalingstid bliver kortere.
Palletizeren er blevet gennemtestet af medarbejderne i LJ Maskinteknik. Maskinoperatørerne kendte i forvejen til brugen af kollaborative robotter i produkter, da virksomheden har automatiseret dele af deres produktion med to robotceller fra Automation Modules. Maskinoperatørerne var overraskede over hvor nemt og hurtigt det blev at få produktionen op at køre ved hjælp af Palletizer. Med palletizeren skal vi kun bruge få sekunder på at programmere robotten, hvilket nedbringer den samlede opstillingstid udtaler Jimmy Nielsen
Visionen for Automation Modules er at automatisere de ensformige opgaver som fødning og afladning af maskinerne, så operatørerne kan fokusere på de mere krævende opgaver. På denne måde afhjælpes også nogle problemer der er i branchen med mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Automation Modules’ produktserie Modular er et flytbart robotsystem, som giver virksomheder mulighed for at automatisere helt små serier, ved hjælp af kollaborative robotter. Modular er flytbar og kan derved bruges på flere maskiner alt efter behov. Automation Modules lever op til alle krav om sikkerhed. Robotsystemet er CE mærket, og med den indbyggede sikkerhedsscanner behøves der ingen form for sikkerhedsbur. Medarbejderne kan derfor trykt arbejde i tæt samarbejde med robotcellen.






