Dansk Standard – Ny regel for udvidelse af eksisterende elinstallationer trådte i kraft 1. januar

Dette billede illustrere Dansk Standard – Ny regel for udvidelse af eksisterende elinstallationer trådte i kraft 1. januar

Første januar blev den danske dimensioneringsregel, 75-procentsreglen, erstattet af en ny regel gældende for udvidelse på installationer fra før 1 juli 2019. Den nye regel er netop udkommet som tillæg til standarderne i DS/HD 60364-serien.

Tillægget til standardserien DS/HD 60364 om den nye dimensioneringsregel, der afløser den gamle såkaldte 75-procentsregel, kan nu hentes gratis på Dansk Standards webshop.

Fremover skal installationer dimensioneres med udgangspunkt i beregninger, der bliver beskrevet i standardserien DS/HD 60364. Det betyder bl.a. at man får et bedre overblik over de elektriske installationer, fordi kablerne og deres belastning bliver en del af dokumentationen. Samtidigt bliver den danske særregel, 75-procentsreglen slettet i standardserien, siger Torben Dalsgaard, seniorkonsulent i Dansk Standard. Den nye regel gælder, hvis man skal lave en mindre udvidelse af en eksisterende installation lavet efter den gamle 75-procentsregel: Hvis man ved, at belastningen ikke er højere end 70 procent i højst 3 timer ad gangen, behøver man ikke kende belastningen på de eksisterende kabler. I så fald må der udvides med en enkelt strømkreds op til 16 A dimensioneringsstrøm og med et ledertværsnit på max. 4 mm2.

I første omgang er den nye undtagelsesregel udkommet som et dansk tillæg til DS/HD 60364-serien. Senere vil den kunne findes som en ny speciel national condition (SNC), siger Torben Dalsgaard og uddyber:

Undtagelsen kan ses som en langstrakt udfasning af 75-procentsreglen og er en naturlig konsekvens af, at vi pga. anvendelsen af denne regel ikke har dokumentation for de eksisterende elinstallationer.

75-procentsreglen betød, at der ikke skulle tages hensyn til andre tætliggende kabler, hvis installationen ikke blev belastet med mere end 75 pct. af dens maksimale strømbelastning.

Når den danske særregel ophører, skyldes det bl.a., at man i dag bruger langt tyndere kabler end tidligere og at elinstallationerne bruges på nye måder, fx i forbindelse med solceller på taget, opladning af el-biler i garagen, varmepumper til opvarmning og andet med en høj kontinuerlig belastning. Og dermed er der større risiko for overophedning, hvilket kan medføre kortslutning og i værste tilfælde brand.

Tillægget til standardserien DS/HD 60364-serien om den nye dimensioneringsregel, der afløser den gamle 75-procentsregel, findes her. Abonnenter på Håndbog 183 og brugere af onlineløsningen på Standard Distribute, får automatisk besked.

LÆS også: DIS – Parametisk modellering letter udviklingen af ny vertikalmølle
Dansk Standard – Ny regel for udvidelse af eksisterende elinstallationer trådte i kraft 1. januar's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger