ABA-anlæg

Virker røgalarmen? Bliver brandvæsenet automatisk alarmeret? Fungerer overtryksventilationen også, hvis dørene ud til trappeskakten er åbne? Det er nogle af de spørgsmål, som DBI’s inspektionsafdeling skaffer svar på.

Hvad er et automatisk brandalarmeringsanlæg værd, hvis det ikke virker lige netop den dag, hvor der opstår en brand?

Det indlysende svar er naturligvis: Ikke ret meget.

Derfor arbejder Lars Kayser, Paulius Giedraitis og deres 54 kolleger i DBI’s inspektionsafdeling hver dag på at sikre, at brandsikringsanlæg fungerer, som de skal. Hvis det ved første øjekast synes trivielt og kedeligt at tjekke brandalarmer og branddøre dag ind og dag ud, er det til gengæld et arbejde med overvældende stor mening. I sidste ende kan det, at man opdager en defekt brandalarm eller en fejlbehæftet dørpumpe, betyde forskellen på liv og død.

Lars Kayser og Paulius Giedraitis ser dog ikke voldsomt ansvarstyngede ud, mens de står i indgangspartiet til et 10-etagers lejlighedskompleks i Ørestaden. Paulius har åbnet lågen ind til ejendommens brandcentral og er i gang med at gennemgå den elektroniske log over hændelser siden sidste inspektion.

Kritisk udstyr er altid redundant
- Der har vist været en del knas med sendeudstyret, konstaterer han.

Sendeudstyret transmitterer alarmen til alarmcentralen og er ligesom mange af de andre komponenter dubleret, idet der både er en mobildataforbindelse med simkort og en kablet løsning til at sende alarmer.

I dag er brandvæsenet dog orienteret om, at DBI er på inspektion, så Lars og Paulius’ mange afprøvninger ikke utilsigtet udløser en udrykning. På en særlig app følger Lars med i, præcis hvordan de forskellige testscenarier tager sig ud inde på alarmcentralen.

Bygningens øverste etager ligger mere end 22 meter højere end terræn, og derfor er der krav om, at bygningen har et automatisk tryksætningsanlæg (ATA), der kan holde trappeskakten røgfri i tilfælde af brand.

ATA-anlæg er først for alvor blevet almindelige, efter BR18 trådte i kraft. Lars og Paulius inspicerer i gennemsnit et par af dem om måneden, og de er typisk placeret i de nye, høje lejlighedsbyggerier i Ørestaden, Carlsberg Byen og Københavns Nordhavn.

’Jetmotor’ ventilerer trappeskakten
Efter at have kontrolleret de vigtigste funktioner i brandcentralen og tjekket, om der mod reglerne er opmagasineret barnevogne og flyttekasser i trappeskakter og forrum til lejlighederne, hanker Lars op i sin kuffert med måleudstyr og går om til kælderskakten på bagsiden af bygningen. Hvis brandcentralen er hjernen i et ATA-anlæg, så er den store ventilator, der får tankerne hen på en jetmotor, hjertet. Når en brandmelder detekterer røg på en af etagerne, skal ventilatoren skabe et overtryk i trappeskakten. På den brændende etage åbner herefter et spjæld til en ’skorsten’ inde i fordelingsentreen, så røg fra branden pga. overtrykket ikke ledes ud i trappeskakten, der fungerer som flugtvej.

Lars tjekker først, at der er forbindelse fra ABA-anlægget til ventilatoren. Systemet laver hvert minut en selvtest, hvor det kortvarigt tænder for ventilatoren. Paulius konstaterer, at anlægget ikke har været serviceret siden 2020, og at DBI også ved sidste års inspektion gav en anmærkning om den manglende service.

Anlægget skal virke den dag, det brænder
- Det er ikke godt, for service er alfa og omega. Et ATA-anlæg er kun noget værd, hvis det virker den dag, hvor det rent faktisk brænder. Det kan være i morgen, om 20 år eller aldrig nogensinde, men det vigtige er, at anlægget altid er funktionsdygtigt, siger Lars Kayser.

Næste punkt på listen er at tjekke strømforsyningen. Alle de brandtekniske anlæg har redundant strømforsyning fra to forskellige transformatorstationer, så en lokal fejl på elnettet ikke sætter brandsikkerheden i fare. Men da Paulius trykker på knappen, der skal omstille fra den ene til den anden forsyning, er resultatet et noget andet end forventet. Den konstante summen fra styringsboksens køleblæsere forstummer, og alle displays går i sort. Nu er der hverken strøm til ATA-anlægget eller elevatoren, der bl.a. pga. den dublerede strømforsyning har status af særlig brandmandselevator.

Manglende service giver dumpekarakter
- Det er derfor, den årlige inspektion er så vigtig – især, når servicen ikke er udført efter forskrifterne. Det her er en kategori A-fejl, som betyder, at anlægget i en given situation ikke vil være funktionsdygtigt. Det skal udbedres straks, og vi kan ikke godkende anlægget, før det er blevet udbedret, forklarer Lars Kayser.

Den alvorlige fejl betyder også, at resten af inspektionen bliver lidt mere stikprøvebaseret. Det hele skal nemlig alligevel inspiceres igen, når servicen på anlægget er udført og fejlen på strømforsyningen udbedret.

Mens Paulius bliver ved brandcentralen og tester manuel aktivering af ATA-anlægget, tager Lars elevatoren op til 7. sal. Først tjekker han, om dørlukkeren på døren ud til trappeskakten fungerer efter hensigten, og at den ikke går for stramt. Dernæst går han ind i fordelingsgangen til de to lejligheder og holder det medbragte testaggregat op mod røgmelderen for at udløse alarmen. Efter et minuts tid aktiverer røgmelderen ABA-anlægget, og en stormende blæselyd indikerer, at overtryksventilationen ude i trappeskakten er startet planmæssigt op. Samtidig åbner spjældet til en skorstensskakt i fordelingsgangen, så røgen vil blive ledt den vej af overtrykket fra trappen, hvis døren bliver åbnet.

Går 30-40 etager op og ned på en dag
Overtrykket i trappeskakten skal ligge inden for bestemte værdier. Det må ikke blive så højt, at man ikke kan åbne dørene ud til trappen, men omvendt skal det være højt nok til at holde brandrøgen inde bag døren. Lars’ medbragte kraftmåler siger, at det kræver 76 Newton at åbne døren – hvilket ligger fint i forhold til de maksimalt tilladte 100 Newton svarende til 10 kg trykkraft. Herefter placerer Lars en lille propel, der måler luftflowet forskellige steder i døråbningen. Flowet skal være mindst 0,75 m/s, og Lars’ gennemsnit siger 2,07 m/s – også her er alt i orden. Herefter går Lars et par etager op og holder dørene til 8. og 9. etage åbne med kiler for at teste, om det har indflydelse på trykket nede på 7. Det har det ikke, og Lars noterer målingerne i sin rapport. Derefter går turen atter op til 8. og 9. etage for at tage kilerne ud.

- Det er et af vores personalegoder: Gratis motion på jobbet. Jeg går nok 30-40 etager på en typisk dag med ATA-inspektion, smiler Lars, mens han afmonterer kilerne under døren igen.

Endelig måler Lars trykket i mellemrummet mellem elevatoren og elevatorskakten for at sikre, at der heller ikke trænger røg ind i elevatoren. I mellemtiden har Paulius nede ved brandcentralen afstillet alle alarmer, og herefter kan de to inspektører afslutte besøget med en tur op på taget.

Kommunen underrettes om alvorlige fejl
Nabobygningen Royal Arena dukker frem af disen, mens tågen effektivt blokerer den sædvanlige udsigt over lufthavnen, Øresundsbroen og Sverige. Paulius og Lars er kravlet op ad stigen og ud gennem ovenlysvinduet for at tjekke, at ventilationsanlægget til lejlighederne er gået i gang, efter at røgmelderne har været aktiveret. I princippet kunne det også have været gjort inde i en lejlighed, men stop-knappen til anlægget sidder altså på taget.

Tilbage på kontoret skriver Lars og Paulius en inspektionsrapport til bygningsejeren. De 12 sider med målinger, data og observationer giver ejeren klar besked om, at anlægget ikke er godkendt, og at forholdene skal bringes i orden. Og eftersom fejlen er i den alvorligste kategori, får kommunen også en kopi.

”Vi beder om, at de i rapporten nævnte fejl og mangler bliver udbedret. Du bedes skriftligt underrette DBI, når dette er sket, således at der kan foretages en ny inspektion”, som standardformuleringen lakonisk siger det.

ATA-anlæg

Et Automatisk TryksætningsAnlæg (ATA-anlæg) er et mekanisk ventilationssystem, som beskytter flugtveje som f.eks. gange og trappeskakter. I tilfælde af brand skaber anlægget et overtryk i flugtvejene, så røg fra branden ikke trænger ind i flugtvejene. ATA-anlæg indgår i bygningens samlede brandventilationsløsning (ABV), og derfor skal montøren og servicevirksomheden være certificeret, ligesom inspektionen skal foretages af en akkrediteret virksomhed.

Et ATA-anlæg til etablering af overtryk består oftest af:

• Mekanisk tilluftsventilator med røgfrit indtag
• Tryksætningsskakte
• Trykaflastningsspjæld
• Røgkontrolspjæld
• Air-release, som åbner automatisk til det fri eller til skakt med vinduafhængig åbning til det fri i tag
• Kontrolpanel
• Betjeningspanel
• Automatisk aktivering via røgdetektering fra et ABA-anlæg.

ABA-anlæg

Et Automatisk BrandalarmeringsAnlæg (ABA-anlæg) er et elektronisk detektionssystem, som opdager brand gennem røg-, varme- eller flammesensorer. Når brand opdages, aktiverer anlægget en alarm for at advare beboere og/eller en alarmcentral. ABA-anlæg er en vigtig del af bygningens samlede brandsikkerhedsløsning og bidrager til hurtig evakuering og indgriben ved brand. Installation, vedligeholdelse og inspektion af ABA-anlæg skal udføres af certificerede fagfolk, og anlægget skal overholde relevante sikkerhedsstandarder.

Et ABA-anlæg til opdagelse og alarmering ved brand består typisk af:

• Røgdetektorer, varmedetektorer og/eller flammedetektorer til tidlig opdagelse af brand
• Centralenhed til overvågning og styring af systemet
• Alarmgivere (sirener, blinkende lys og/eller talevarsling) til at advare beboere
• Manuel aktiveringsindretning (brandtryk) for manuel alarm
• Integration til andre sikkerhedssystemer såsom sprinkleranlæg eller anlæg til automatisk branddørslukning
• Backup-strømforsyning for at sikre funktionalitet ved strømsvigt
• Automatisk notifikation til brandvæsenet eller overvågningscentral ved alarm.

Læs artiklen her

DBI - Antallet af detektorer og ABA-anlæg i danske bygninger er støt stigende. At der ifølge nye tal kun registreres en lille stigning i blinde alarmer, er derfor en positiv udvikling. Ikke mindst, fordi kun 7 % af de blinde alarmer skyldes tekniske fejl.

Med tal fra SikkerhedsBranchen har Beredskabsstyrelsen udarbejdet et faktaark, der viser udviklingen i blinde alarmer fra ABA-anlæg i perioden fra 2016 og frem til 2023. Heraf fremgår, at antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg har svinget mellem 15.617 om året i 2016 og 17.849 om året i 2022.

- Det er ikke nogen nævneværdig stigning. Og slet ikke set i lyset af det stigende antal detektorer, som vi installerer i vores bygninger i dag. Alligevel må et stigende antal blinde alarmer siges at være negativt, for det lægger uproduktivt beslag på redningsberedskabets tid og skaber potentielt farlige situationer ved udrykningskørsel, siger Jonas Petersen, der er afdelingsleder for DBI’s inspektionsafdeling.

Blinde alarmer opstår oftest pga. røg, damp, gnister eller støv i nærheden af en detektor, og de hyppigste årsager til blinde alarmer er således madlavning, håndværksarbejde, rygning, tekniske fejl, fejltryk og damp fra bad – nævnt i prioriteret rækkefølge. Dermed kommer de tekniske fejl langt nede på listen og tegner sig for kun 7 % af de blinde alarmer, mens langt størstedelen af de blinde alarmer stadig skyldes menneskelig adfærd.

Rigtige detektortyper og bedre rådgivning

Med tiden er der udviklet mindre sensitive detektorer, som ikke i lige så høj grad reagerer på bl.a. rygning og madlavning. Ifølge Jonas Petersen kan der dog også være andre årsager til, at antallet af blinde alarmer ikke er fulgt med det stigende antal detektorer i kommunale bygninger og erhvervsbygninger:

- Måske bliver der i dag oftere installeret de rigtige detektortyper i vores bygninger, fordi installatørerne er blevet bedre til at rådgive bygningsejerne om fordele og ulemper ved de forskellige detektortyper. Desuden kan det tænkes, at både installatører og inspektionsvirksomheder er blevet bedre til at informere de driftsansvarlige om brugen af ABA-anlæggene, siger Jonas Petersen og fortsætter:

- Da langt de fleste blinde alarmer er forårsaget af personers adfærd, bør der i forbindelse med bygningsejers og driftsansvarslige arbejde med brandforhold dog også ske bedre instruktion af brugerne af bygninger med ABA-anlæg – det gælder bl.a. tilkaldte håndværkere. Bedre instruktion vil samtidig være en god idé rent økonomisk, da det koster næsten 8.000 kr. at få redningsberedskabet på besøg.

Systemintegrationstests

Med implementeringen af BR18 blev der samtidig indført krav om systemintegrationstest, der skal sikre, at integrationen mellem de forskellige brandtekniske installationer fungerer. I praksis betyder det f.eks., at ABA-anlægget aktiverer ventilationsanlægget, tone/talevarslingssystemet, branddøre, røggardiner og/eller andre relevante installationer.

- Allerede inden BR18 blev ABA-anlæggene jo inspiceret hvert år. Med det seneste krav om systemintegrationstest kan det imidlertid være, at anlæggene nu er endnu mere gennemtestede end tidligere. I hvert fald er det en rigtigt positiv udvikling, at der registreres så få tekniske fejl på anlæggene, og at der trods det stigende antal detektorer ikke er flere blinde alarmer, end tilfældet er, siger Jonas Petersen.

Se Beredskabsstyrelsens faktaark

Se, hvordan DBI kan hjælpe med brandteknisk driftsrådgivning

Blind alarm vs. falsk alarm

En blind alarm er en alarm, der afgives utilsigtet eller i god tro, uden at der er brand eller overhængende fare for brand. En falsk alarm er derimod en alarm, der afgives i ond tro, dvs. som en bevidst handling, uden at der er brand eller overhængende fare for brand.

Læs artiklen her