Ulegeret stål

Ulegeret stål – Et allsidigt og økonomisk valg
Ulegeret stål er en type stål, der primært består af jern og kulstof, uden væsentlige mængder af legeringselementer som krom, nikkel eller molybdæn. Det er en grundlæggende og ofte anvendt ståltype på grund af sin enkle sammensætning, lave pris og gode bearbejdningsegenskaber.
Egenskaberne af ulegeret stål varierer afhængigt af kulstofindholdet. Lavkulstofstål (mindre end 0,25% kulstof) er duktilt og let at svejse, mens højkulstofstål (over 0,6% kulstof) er hårdere og mere slidstærkt, men mindre svejsbart. Ulegeret stål bruges i mange anvendelser som bygningskomponenter, maskindele og pladematerialer, hvor specifikke mekaniske egenskaber er afgørende. Det er også en populær base for varmebehandling, der kan forbedre hårdhed, sejhed eller andre egenskaber.
Leverandører af Ulegeret stål:
Ahlsell
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Tlf.: 96 30 60 00
E-mail: ahlsell@ahlsell.dk
ahlsell.dk/da
EBI A/S
Sylvestervej 7
2610 Rødovre
Tlf.: +45 4497 8111
E-mail: salg@ebi.dk
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev
Tlf.: +45 3695 1230
E-mail: lemu@lemu.dk
lemu.dk
Simik ApS
Værkstedsvej 7
4230 Skælskør
Tlf.: 21 91 96 34
E-mail: kn@simik.dk
Mere viden:
Ulegeret stål er stål hvis egenskaber hovedsagelig er bestemt af kulstofindholdet, og som maksimalt må indeholde 0,5% silicium, 0,8% mangan, 0,1% aluminium eller titan, 0,1% fosfor, 0,06% svovl, 0,25% kobber. Ved konstruktionsstål ligger kulstofindholdet fra 0,02 til 0,6%, ved værktøjsstål 0,35 -1,5% C.
Kulstofindholdet er normalt kun 0.8 % i denne stål-type, mens legeret stål har flere legeringselementer. Hårdheden varierer fra 90 op til 350 HB. Et højt kulstofindhold (> 0.2 %) giver mulighed for hærdning af materialet. Typiske komponenter: De mest almindelige anvendelser er: Byggestål, konstruktionsstål, dybtrukne og stansede produkter, trykbeholderstål og forskelligt stålstøbegods. Generel anvendelse er: Aksler, stænger, rør, smedegods og svejsede konstruktioner (C < 0.25 %).
Vanskeligheder med spånbrydning og tendenser til klæbning (løsægsdannelse) kræver særlig opmærksomhed i stål med lavt kulstofindhold (< 0.25 %). Høje skærehastigheder og skarpe kanter og/eller geometrier, med en positiv overside og kvaliteter med tynd belægning, reducerer tendenserne til klæbning. Ved drejning anbefales det, at spåndybden forbliver tæt. Dette ved eller større end næseradiussen for at forbedre spånbrydningen. Generelt er bearbejdeligheden meget god for hærdet stål, men det har en tendens til at fremkalde relativt stort fasslid på skærkanterne.