Ulegeret stål
Ulegeret stål er stål hvis egenskaber hovedsagelig er bestemt af kulstofindholdet, og som maksimalt må indeholde 0,5% silicium, 0,8% mangan, 0,1% aluminium eller titan, 0,1% fosfor, 0,06% svovl, 0,25% kobber. Ved konstruktionsstål ligger kulstofindholdet fra 0,02 til 0,6%, ved værktøjsstål 0,35 -1,5% C - Resistenstabel – Resistenstabellen er en vejledning til valg af materialer - Formler, formelsamlinger og teknisk viden
Leverandører af ulegeret stål:
EBI A/S
Sylvestervej 7
2610 Rødovre
Tlf.: +45 4497 8111
E-mail: salg@ebi.dk
Kompetencer: Konstruktionsstål, Værktøjsstål, Specialstål, Metaller og Normdele
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev
Tlf.: +45 3695 1230
E-mail: lemu@lemu.dk
Kompetencer: Alt i metaller og Stål , Aluminium, Armeringsstål, Befæstelse, Belysning, El-teknik, Kabler, Rustfri stål, Rør, Stål, Værktøj
Sanistål
Håndværkervej 14
9000 Aalborg
Tlf.: 96 30 60 00
E-mail: sanistaal@sanistaal.dk
Kompetencer: Alt i metaller og Stål, Blankt stål, Byggestål, Konstruktionsstål
Simik ApS
Værkstedsvej 7
4230 Skælskør
Tlf.: 21 91 96 34
E-mail: kn@simik.dk
Kompetencer: Klip, Buk, Kompositbjælker, Alt i stål, Konstruktioner, Plasmaskærer, Smedearbejde, Smedejernslåger, Stålkonstruktioner, Gelændere, Altaner
Mere viden om ulegeret stål:
ulegeret stål er kulstofindholdet normalt kun 0.8 %, mens legeret stål har flere legeringselementer. Hårdheden varierer fra 90 op til 350 HB. Et højt kulstofindhold (> 0.2 %) giver mulighed for hærdning af materialet. Typiske komponenter: De mest almindelige anvendelser er: Byggestål, konstruktionsstål, dybtrukne og stansede produkter, trykbeholderstål og forskelligt stålstøbegods. Generel anvendelse er: Aksler, stænger, rør, smedegods og svejsede konstruktioner (C < 0.25 %). Vanskeligheder med spånbrydning og tendenser til klæbning (løsægsdannelse) kræver særlig opmærksomhed i stål med lavt kulstofindhold (< 0.25 %). Høje skærehastigheder og skarpe kanter og/eller geometrier, med en positiv overside og kvaliteter med tynd belægning, reducerer tendenserne til klæbning. Ved drejning anbefales det, at spåndybden forbliver tæt ved eller større end næseradiussen for at forbedre spånbrydningen. Generelt er bearbejdeligheden meget god for hærdet stål, men det har en tendens til at fremkalde relativt stort fasslid på skærkanterne.
