Førerløse og halvautomatiske trucks
Førerløse og halvautomatiske trucks: Avanceret teknologi til logistik
Førerløse og halvautomatiske trucks refererer til typer af industrielle køretøjer, der bruges til materialehåndtering og transport i logistik- og produktionsmiljøer. Disse køretøjer er udstyret med avanceret teknologi, der giver dem mulighed for at operere uden direkte menneskelig styring eller med minimal menneskelig indgriben.
Leverandører af Førerløse og halvautomatiske trucks:
BILA A/S
Industrivej 18
7900 Nykøbing M
Tlf.: +45 97710044
E-mail: bila@bila.dk
PALOMAT
Industrivej 10
7900 Nykøbing Mors
Tlf.: +45 96 69 47 10
E-mail: info@palomat.com
Mere viden:
Førerløse Trucks:
Førerløse trucks, også kendt som autonome eller selvkørende trucks, er fuldt automatiserede køretøjer, der kan udføre materialehåndteringsopgaver uden behov for en operatør bag rattet. Disse trucks bruger en række sensorer, kameraer, lidar og avanceret software til at navigere, undgå forhindringer og udføre opgaver som plukning, læsning og aflæsning af varer.
Halvautomatiske Trucks:
Halvautomatiske trucks refererer til køretøjer, der kombinerer automatisering med nogen form for menneskelig interaktion. Disse trucks kan udføre visse opgaver selvstændigt, men kræver stadig menneskelig overvågning og kontrol i visse situationer. Operatøren kan for eksempel give kommandoer, overvåge operationen eller intervenere, hvis det er nødvendigt.
Lovgivning og sikkerhedsstandarder skal også tilpasses for at integrere disse teknologier fuldt ud. Samlet set repræsenterer de fremtiden for moderne transport og logistik.
Implementeringen af disse trucks kræver dog betydelige investeringer i teknologi og infrastruktur. De muliggør mere effektiv og sikker godstransport.
På trods af deres fordele er der også udfordringer. Teknologiske fejl og cybersikkerhedstrusler udgør potentielle risici. Derfor er kontinuerlig overvågning og opdatering af systemer nødvendig. Samarbejde mellem teknologiudviklere, transportvirksomheder og myndigheder er afgørende for succesfuld implementering. Med tiden kan disse teknologier transformere logistiksektoren og skabe nye standarder for effektivitet og sikkerhed.
Millpart kan udvide produktionstiden 7 timer hver dag med Global AGV
Hos MillPart har Produktionschef, Tom Nørsten, effektiviseret produktionen med Global AGV. Det har resulteret i øget kapacitet og bedre arbejdsmiljø.
MillPart leverer hydrauliske komponenter til virksomheder verden over – og så har de en af Danmarks mest moderne maskinparker. For MillPart er kvalitet afgørende og kompromis ikke en mulighed. Derfor har virksomheden også stort fokus på at udnytte automatiseringens mange muligheder – både i forhold til deres produktionsprocesser, men også for at højne arbejdsmiljøet. Og da de for nylig investerede i en ny robotcelle, greb de muligheden til også at automatisere de mange tunge palleflyt til og fra disse robotceller med Global AGV.
Med Global AGV kan MillPart
- Udvide produktionstiden 6-7 timer og dermed tilføje et ekstra skift uden behov yderligere personale.
- Opretholde en stabil produktion uden udsving grundet manglende råmateriale.
- Fremme arbejdsmiljøet ved at skåne medarbejderne mod at slæbe rundt med tunge metalblokke på en pallestabler.
Færre flaskehalse og et ekstra skift i døgnet
Flaskehalse og stop på produktionslinjen er både dyrt og uholdbart. Hos MillPart havde de en tilbagevendende udfordring med mange udsving i deres robotceller, fordi de løb tør for råmateriale.
Dén udfordring har AGVen løst.
Implementeringen af Global AGV betyder, at de i dag har en mere stabil produktion og kan køre et ekstra skift i døgnet selvom de ikke har mandskab på.
Og særligt ønsket om en stabil og jævn produktion var af stor betydning for AGV-investeringen.
”Vi ønskede at minimere udsving forårsaget af travlhed og mandskabsmangel. Med Global AGV kan vi opretholde et jævnt flow i produktionen. Før skulle en operatør manuelt flytte pallerne. Derfor havde vi ofte stop på linjen, fordi den var løbet tør for råmateriale – og den kørte ikke igen, før en medarbejder opdagede det. Med AGVen kan vi ’fodre op’ og sørge for, at der er råmateriale til langt over 24 timer,” fortæller Tom Nørsten, Produktionschef hos MillPart.
Konkret betyder det, at de kan holde produktionslinjen kørende 6-7 timer mere end deres normale arbejdstid – og det har naturligvis resulteret i en højere produktionskapacitet og at de kan udnytte maskinerne fuldt ud.
Global AGV fodrer robotcellen med råmateriale, fragter færdige komponenter til lageret og leverer tomme paller til palletering. Automatisering af denne proces sikrer et stabilt flow i produktionen.
Hør Tom Nørsten, Produktionschef hos MillPart, uddybe AGVens opgaver og de fordele, de har opnået med den.
Problemfri installation på kun 3 dage
For MillPart var det vigtigt med en pålidelig løsning, som var blevet implementeret med succes i andre virksomheder. Og ifølge Tom Nørsten, Produktionschef hos MillPart forløb installationen fuldstændig smertefrit.
“Det har bare fungeret.”
Så kort kan det sådan set siges. Men vi fik alligevel Tom til at sætte lidt flere ord på:
”Jeg er positivt overrasket over, hvor hurtigt og problemfrit AGVen blev implementeret. Fra alt var klar fra vores side, tog det tre dage. Herfra kørte den uden stop i 24 timer – og har sådan set kørt uden problemer siden. Desuden er det fedt, at det er en gennemtestet løsning, så vi ikke skulle agere forsøgskaniner.”
Skåner medarbejderne mod tunge flyt
En anden – men lige så vigtig – grund til at implementere en AGV, er arbejdsmiljøet. For hvad der førhen var en opslidende opgave for medarbejderne, løses i dag af AGVen. I dag varetager Global AGV opgaven med at flytte de tunge metalblokke rundt i produktionen – noget operatørerne tidligere operatørerne flyttede rundt på manuelt med en pallestabler.
”Når teknologien er der, er der ingen grund til at vores medarbejdere slider sig halvt ihjel, når de skal flytte de tunge blokke. Samtidig er det motiverende for både os og medarbejderne at investere i ny teknologi, som kan gøre arbejdet nemmere,” fortæller Tom Nørsten.
Fakta om Global AGV
Global AGV bygger på 30 års knowhow og teknisk erfaring med automatiseringsløsninger på tværs af brancher og industrier fra moderselskabet BILA A/S.
BILA A/S er Skandinaviens største automationsvirksomhed og har i 30 år været med til at automatisere den interne logistik hos mange nationale og internationale virksomheder – og har siden 2016 udviklet selvkørende gaffeltrucks.
Global AGV er bygget på filosofien om at være den mest simple stand-alone logistikløsning på markedet, som skal kunne betjenes af alle. Takket være det brugervenlige software og intuitive interface tager det i gennemsnit kun et par dage at installere og idriftsætte AGVen.
Den førerløse gaffeltruck automatiserer A-B palletransporter, løser rutineopgaver og eliminerer flaskehalse og produktionsstop nemt og effektivt. Det frigiver værdifulde ressourcer til mere komplekse arbejdsopgaver. Grundet dens fleksibilitet kan den moduleres og let tilpasses eksisterende produktionsmiljø.