Luft- og smudsudskillere

Luft- og smudsudskillere
Luft- og smudsudskillere spiller en vigtig rolle i forskellige tekniske og industrielle anvendelser
Luft- og smudsudskillere monteres for at sikre, at væsker og systemer fungerer korrekt og opretholder en høj ydeevne. De hjælper med at opretholde miljøstandarder og forhindre skade på udstyr og anlæg.
En smudsudskiller, også kendt som en olietank eller en olieudskiller
Er en enhed, der bruges til at fjerne faste partikler og olier fra vand eller væsker. Disse enheder anvendes typisk i industrier, parkeringspladser, tankstationer og andre områder, hvor der er risiko for, at olier og faste stoffer kan forurene regnvand eller spildevand. Smudsudskillere fungerer ved at lade vandet strømme langsomt gennem en enhed, hvor de tunge partikler og olier falder til bunden, mens det renere vand strømmer videre. Dette hjælper med at beskytte miljøet og forhindre forurening af vandløb og kloaksystemer.
En luftudskiller, også kaldet en luftseparator
Er en enhed, der bruges til at fjerne luft eller gasbobler fra en væskestrøm. Luftudskillere anvendes i forskellige systemer, herunder VVS-systemer, varmesystemer, kølesystemer og industrielle processer. Formålet med en luftudskiller er at forhindre, at luftbobler forårsager skade eller ineffektivitet i systemet. Luftbobler i en væskestrøm kan føre til korrosion, nedsat varmeoverførsel eller øget energiforbrug. Luftudskillere fungerer ved at fange luftbobler og lade den luftfri væske strømme videre. Dette bidrager til en mere effektiv og pålidelig drift af systemet.
Leverandører af Luft- og smudsudskillere:
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev
Tlf.: +45 3695 1230
E-mail: lemu@lemu.dk
lemu.dk
Flamco har set på hvor meget energi en ejendom kan spare

Flamco har regnet på, hvor meget forskellige produkter fra virksomheden kan nedsætte energiforbruget i en bygning.
For en forholdsvis lille investering kan der være store besparelser på energiforbruget i en bygning. Virksomheden Flamco har sat procenter på, hvor meget der er at spare ved montering af nogle af virksomhedens produkter.
Jens Pedersen, nordisk salgsdirektør i Flamco, fortæller, at nogle produkter i Danmark er oversete i forhold til brugen i nabolandene. ”I Sverige har de i 15 år haft stor fokus på luft og smudsudskillere. Det kan undre, at de ikke er på flere anlæg i Danmark. Jo renere det varmeførende medie er, både når det gælder luft og smuds, jo mere energi, kan man transportere i anlæggene. Der er mange komponenter i et varmesystem i et hus, som tager skade af for meget ilt med korrosion til følge, rustflagerne kan løsne sig og derved stilstoppe dele af anlægget for eksempel smudsfiltre (traditionelle Y filtre), ventiler, pumper og pladevarmevekslere, derfor er det væsentligt, at anlæggene er fri for smuds og ilt”, siger Jens Pedersen.
”Det er ved at blive mere almindeligt med luft og smudsudskillere i nybyggeri, men der burde også være fokus på det ved renoveringer. Det er rigtig godt at få en smudsudskiller op, for du vil opleve pludselig få varme i radiatorer, hvor det tidligere måske kneb”, forklarer den nordiske salgsdirektør. ”Luft og smudsudskillere er en lille udgift i forhold til den gevinst, du får ved at udnytte varmen bedre. Og især hvis du alligevel i en bygning er i gang med at installere nyt varmeanlæg til mange tusinde kroner, så er en billig investering, som giver en bedre effekt af varmesystemet og varmeanlæggets levetid forlænges”, siger han.
Et andet overset produkt i Danmark er ekspansionsbeholdere til brugsvand. ”Der kan være en besparelse på 1200 liter vand med en ekspansionsbeholder til brugsvand. Den sikrer, at sikkerhedsventilen ikke åbner, når trykket i varmtvandsbeholderen eller i gennemstrømningsveksleren stiger. Den er ikke meget anvendt i Danmark, men i Norge ser vi den i næsten alle huse”, siger salgsdirektør Jens Pedersen.
STRENGREGULERINGSVENTILER 10-20 PCT.
Strengreguleringsventiler sættes på varmerørene rundt om i bygningen. Det bevirker, at der er hydraulisk balance i varmesystemet, og at der cirkulerer den korrekte mængde vand rundt i varmeanlægget, så alle får den nødvendige varme hverken mere eller mindre. Forsøg har vist korrekt indregulerende varmeanlæg kan give en besparelse i energiforbruget på 10-20 pct. ”Uden strengreguleringsventiler vil det meste af varmen gå til de radiatorer, der ligger tættest på varmecentralen i bygningen, mens radiatorerne på øverste etage ingen varme får. Strengreguleringsventilerne giver en besparelse i forhold til, at varmemesteren går ned i centralen og skruer op for temperaturen eller pumperne”, forklarer Jens Pedersen.
LUFT OG SMUDSUDSKILLERE 15 PCT.
Luft og smudsudskillere holder varmerørene rene og får luften ud af dem. De kan give besparelser i energiforbruget på omkring 15 pct. ”De forhindrer, at dine varmerør gror til i kalk, rust og skidt i det hele taget, så det er svært at få varme gennem rørene. De får også luften ud af vandet, som løber rundt i bygningen”, siger Jens Pedersen. Luftbobler og især små luftbobler har en isolerende virkning, så radiatorerne ikke får den nødvendige varme. Det nytter ikke at lukke luft ud med en luftventil på radiatoren, for de mindre bobler er for små til at blive udskilt den vej. Luft og smudsudskillerne vil ofte blive sat på ved renoveringer, hvor rørene skiftes til nye og for at sikre rørene mod korrosion og dermed en lang levetid.
TERMOSTATVENTILER 7-12 PCT.
Der er i dag termostatventiler på næsten alle radiatorer. De giver en besparelse på varmeregningen på mellem 7 og 12 pct. Flamco´s termostatventiler kan styres via et App-baseret SMART HOME system, hvor man kan justere den ønskede rumtemperatur, og derudover kan termostaten tidsstyres. Når rumtemperaturen altid er tilpasset den ønskede komfort, kan der spares på energien.
EKSPANSIONSBEHOLDER TIL BRUGSVAND 1200 LITER
En ekspansionsbeholder til brugsvand optager udvidelsen fra varmtvandsbeholderen eller gennemstrømningsveksleren, når temperaturen er høj. Det bliver så presset tilbage i varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren, når temperaturen falder. Det kan spare 1200 liter varmt vand om året. Uden en ekspansionsbeholder vil der typisk være en sikkerhedsventil i varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren, som lukker vandet ud i afløbet, når trykket bliver for højt.
GULVVARME 10-15 PCT.
Gulvvarme systemer har en større overflade end radiator, så fremløbstemperaturen i systemet behøver ikke være så høj. Det sparer 10-15 pct. af energiforbruget, giver en dejlig komfort, da varmen er nede ved fødderne og er jævnt fordelt over gulvfladen.