Energioptimering af ventilation

Energioptimering af ventilation

Energioptimering af ventilation – Luftkvalitet og lavere energiforbrug

Energioptimering af ventilation i industrien handler om at reducere energiforbruget uden at gå på kompromis med luftkvaliteten og arbejdsmiljøet. Dette opnås ved at implementere løsninger som behovsstyret ventilation, varmegenvinding og opgradering til energieffektive komponenter som EC-motorer og avancerede styringssystemer.

Behovsstyret ventilation tilpasser luftstrømmen baseret på realtidsdata fra sensorer, der måler parametre som temperatur, luftfugtighed og CO₂-niveau. Varmegenvinding genbruger overskudsvarme fra udsugningsluften til opvarmning, hvilket markant reducerer energispild. Desuden kan optimering af kanaldesign og tæthed minimere tryktab og yderligere reducere energiforbruget.

Ved systematisk energioptimering kan virksomheder opnå betydelige besparelser på driftsomkostningerne og reducere deres CO₂-aftryk, samtidig med at de sikrer et sundt og effektivt arbejdsmiljø.

Leverandører af Energioptimering af ventilation:

AIRWATERGREEN AB

Lastbilsgatan 9
754 54 Uppsala, Sverige
Tlf.: +46 18 800 44 00
E-mail: info@airwatergreen.com

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Dansk Energikoncept ApS

Kaplevej 12
2830 Virum
Tlf: 42 62 76 80
E-mail: ssp@danskenergikoncept.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

DinVentilation.dk

Valhøjs alle 158, 1 sal
2610 Rødovre
Tlf.: 77 22 54 84
E-mail: kontakt@dinventilation.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

JV Ventilation ApS

Langebjergvænget 2
4000 Roskilde
Tlf.: 70 60 85 60
E-Mail: Kontakt@jv-ventilation.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Nederman Danmark A/S

Ryttermarken 3
3520 Farum
Tlf.: 70200302
E-mail: gert.schytt@nederman.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her

Vilea ApS

Nyholms alle 36a
2610 Rødovre
Tlf.: 70 60 30 04
E-mail: kontakt@vilea.dk

Besøg vores hjemmeside

Se hele vores produktprogram og profil her


Mere viden Energioptimering:

Med energioptimering af ventilationssystemet vil man opnå optimal indeklima og bedst mulig udnyttelse af ventilationsanlægget. Samlet set er målet med energioptimering af ventilationssystemet at opnå den rette balance mellem indeklimakomfort og energieffektivitet, hvilket resulterer i et sundt, behageligt og bæredygtigt indendørsmiljø.

Ved at gennemføre energioptimering af ventilationssystemet stræber man efter at opnå to hovedmål: optimalt indeklima og bedst mulig udnyttelse af ventilationsanlægget.

Lad os uddybe disse to mål:

  1. Optimalt indeklima: Et velfungerende ventilationssystem bidrager til at opretholde et sundt og behageligt indeklima i en bygning. Dette indebærer at sikre tilstrækkelig luftudveksling for at fjerne forurenende stoffer, regulere luftfugtighed og opretholde behagelige temperaturer. Energioptimering af ventilationssystemet tager højde for disse faktorer. Dette for at sikre, at ventilationen er tilstrækkelig til at opnå et optimalt indeklima uden unødig energiforbrug.
  2. Bedst mulig udnyttelse af ventilationsanlægget: Ved at optimere energiforbruget i ventilationssystemet sikrer man, at anlægget fungerer så effektivt som muligt med hensyn til energiforbrug. Dette kan omfatte valg af energieffektive ventilatorer, styringssystemer, der tilpasser ventilationen efter faktisk behov, og regelmæssig vedligeholdelse. Dette for at sikre, at anlægget fungerer optimalt. Ved at maksimere effektiviteten af ventilationssystemet kan man opnå betydelige energibesparelser. Samtidig med at man opretholder et sundt og behageligt indeklima.

Danske virksomheder spilder millioner på energisløseri efter fyraften




Jørgen Christensen_Adm. Direktør GK Danmark

Jørgen Christensen_Adm. Direktør GK Danmark

Ny undersøgelse viser, at medarbejderne på halvdelen af de danske arbejdspladser lader pc-skærme, lys og ventilation køre unødvendigt efter arbejdstid. Øget fokus kan spare virksomhederne for betydelige energi- og CO2omkostninger. Hos konsulenthuset Azets har man reduceret energispildet markant efter flere energitiltag

Computerskærme står i dvale, ventilationen kører, og lyset står tændt. Danske virksomheder har mulighed for at opnå store energibesparelser ved at optimere deres lukkevaner, når sidste mand forlader arbejdspladsen. Det viser en ny undersøgelse fra analysefirmaet Respons udarbejdet på vegne af den nordiske teknikentreprenør GK Gruppen.  

  • Undersøgelsen viser med al tydelighed, at vi har en stor opgave i Danmark med at ændre en dyr kultur på arbejdspladserne. Mange virksomheder kan opnå betydelige besparelser ved at reducere energispildet efter fyraften. Samtidig kan man tage et vigtigt skridt i retning af en grønnere drift. Og i disse tider, hvor den grønne omstilling er en afgørende faktor hos de fleste virksomheder, er det galimatias ikke at plukke de lavest hængende frugter og lukke arbejdspladsen ordentligt ned, fortæller adm. direktør hos GK Danmark, Jørgen L. Christensen.

Energityvene er dyre

Undersøgelsen viser, at 50 pct. af medarbejderne på danske virksomheder ikke slukker for deres pc-skærme efter arbejdstid, mens 46 pct. lader lyset stå tændt, og hele 41 pct. lader ventilationen fortsætte med at køre, selv når arbejdspladsen er tom.

  • Det har en række negative konsekvenser ikke at lukke ordentligt ned inden fyraften. Udover at det naturligvis er dyrt at lade energien gå til spilde, slider det også unødvendigt på computerudstyr og ventilationen at lade det køre i døgndrift. De mekaniske dele bliver nedslidte langt hurtigere, som koster i vedligehold, forklarer Jørgen L. Christensen og tilføjer:
  • Derudover kan det medføre et dårligere indeklima. Overventilering uden for arbejdstid kan nemlig føre til, at luftfugtigheden mindskes med et tørt miljø til følge, som kan skabe et dårlige indeklima og samtidig være skadeligt for møbler og elektroniske udstyr.

Hos det danske selskab i den europæiske koncern Azets, der bistår virksomheder med løn, regnskab og HR, genkender man problematikken. De har opnået positive resultater efter indførelsen af flere tiltag til at reducere energispild. Udover at have et eksternt datacenter, der får langt størstedelen af deres strøm fra havenergi og prioritering af leverandører, der tilbyder grøn strøm, har de implementeret frikøling i serverrummet, som tillader udnyttelsen af den kølige luft, der er i Danmark i stedet for at anvende energi til konventionel køling.

  • Systemet er en stor energibesparelse, da det kun suppleres med konventionel køling, når
    udendørstemperaturen bliver for høj. Når frikøling kører alene, bruger vi op til 20-25 pct. mindre strøm i serverrummet sammenlignet med den traditionelle aircondition, fremhæver IT-manager Lars Munk-Bierre fra Azets og fortsætter:
  • Vi har også automatiseret strømslukning for skærme og docks ved alarmaktivering, så enhederne ikke trækker strøm om natten, som giver en ekstra besparelse på omkring 5-6 pct. Samlet har tiltagene reduceret vores energiforbrug betydeligt, men vi ser stadig potentiale for yderligere forbedringer.

Mere fokus på indeklimaet

Mange virksomheder ved godt, at de har udfordringer med et for højt energiforbrug. Ifølge undersøgelsen er 46 pct. af de adspurgte respondenter allerede bevidste om behovet for at reducere deres energiforbrug, mens det til sammenligning kun er 39 pct., der har fokus på at sikre et godt indeklima på arbejdspladsen. Det ærgrer Jørgen L. Christensen:

  • Undersøgelsen viser, hvor essentielt et godt indeklima på arbejdspladsen er - både for medarbejdernes trivsel, men også for virksomhedens bundlinje, da dårligt indeklima koster i forhold til effektiviteten. Derfor bør indeklimaet være et lige så stort fokuspunkt for arbejdsgiverne, fordi der er meget at hente her i forhold til trivsel, koncentration og effektivitet, slutter han.       

Energioptimering med MovAir




MovAir tilbyder industriventilation

MovAir tilbyder industriventilation

Du kan opnå store besparelser ved at energioptimere

I dag er der stort fokus på at nedbringe energiforbruget på opvarmning af bygninger og drift af andre tekniske procesanlæg af hensyn til miljøet, men også på grund af hastigt stigende energipriser.

I et samarbejde med os får du rådgivning om, hvordan du kan energioptimere, så du kan opnå besparelser på drift af dine komponenter og anlæg. Ved at optimere driften af et ventilationsanlæg kan man ofte hente store besparelser – uden store investeringer.



Cookie-indstillinger