Alfix har bestået flere krævende facadepuds-tests

Alfix har bestået flere krævende
facadepuds-tests

Alfix bestod med sit facadepudssystem, brandtesten SP Fire 105 i
marts 2013 i Sverige – en test som dokumenterede, at Alfix
pudssystemet sikkert og trygt kan anvendes på isoleringsmaterialet
EPS 80F. Derved opfyldes kravene i “Eksempelsamling om brandsikring
af Byggeri 2012”, udgivet af Energistyrelsen i Danmark. I januar
2014 har Kolding virksomheden bestået et andet krævende testforløb
i Tyskland – nemlig en langvarig vind- og vejrprøvningstest, som
viser systemets robusthed. En række Alfix facadepuds- og
malingsprodukter blev her udsat for intense simulerede klimatests i
regn, høj temperatur, frost og tø – svarende til 20 års
belastning.
“Det giver os, kunderne og slutbrugerne tryghed, at vi nu har
bestået 2 så væsentlige og krævende facadepudstests. For Alfix er
det afgørende, at de nye facadeløsninger har den højeste kvalitet,
og at vi også har klar dokumentation for vores grundige
udviklingsarbejde”, siger teknisk chef i Alfix Allan Nielsen.
I Sverige er der tradition for at bygge huse i træ, og man har
samtidig stor erfaring med brandtest af facader i flere etagers
byggeri. I Tyskland og Østrig har de mange generationers erfaring
med pudsede facader i et klima, der minder om det danske. Det var
derfor ikke tilfældigt, at Alfix valgte anerkendte testinstitutter
fra netop disse lande.
“Efter vejrpåvirkningen under klimatesten foretog det østrigske
prøvningsinstitut også en robusthedstest, som afprøvede styrken i
puds- og malingslagene på de isolerede facader. Instituttets
medarbejdere lod en tung jernkugle, ophængt som et pendul, brage
ind i slutpuds og maling fra forskellig afstand for at tjekke
facadens robusthed. Også her viste Alfix DuraPuds og facademalingen
DuraDec høj klasse – både på isolering af mineraluld og EPS 80F”,
slutter Allan Nielsen.
Alfix produkterne bestod uden problemer prøvelserne i Sverige og
Tyskland, og derfor har virksomheden gode forventninger til, at
markedet vil tage godt imod det udvidede DuraPuds og DuraDec
sortiment, der nu også inkluderer 2 nye produkter baseret på
silikoneharpiks. Nyhederne fremvises på Byggeri’ 14 messen i
Fredericia d. 25-28.2.

Cookie-indstillinger