weber.therm plus ultra – en førsteklasses isoleringsløsning fra Weber

Dette billede illustrere weber.therm plus ultra – en førsteklasses isoleringsløsning fra Weber

weber.therm plus ultra – en førsteklasses
isoleringsløsning fra Weber

Produktet anvendes til isolering af både nye og gamle huse på
underlag af murværk, beton, Leca® blokke eller porebeton – og er
markedets slankeste og mest effektive løsning.

Leverandører af præcisionsrør

Det højisolerende, ultraslanke system til udvendig
facadeisolering består af weber.therm RS022 plus
ultra-isoleringsplader og mineralsk puds og afsluttes med en farvet
overfladebehandling fra Weber.

Maksimal isoleringsevne – minimal tykkelse
weber.therm plus ultra kan bruges til alle byggerier – boliger og
erhvervsejendomme – og er særligt velegnet til facadeisolering af
bygninger, hvor en slank systemopbygning er et krav.

Efterisolering med slanke løsninger betyder, at man i mange
tilfælde kan undgå at ændre eksisterende udhæng og
tagkonstruktioner, hvilket betyder store besparelser. Ligeledes
undgår man at flytte indvendige elinstallationer og rør, fordi
isoleringen foretages udvendigt.

Systemet kan også anvendes til renovering af både nye og gamle
facader, der er beskadigede og revnede.
Om facadeisoleringssystemet siger Mads Trøst, produktchef,
Weber:
– Vores højeffektive og meget slanke facadeisoleringssystem,
weber.therm plus ultra, har en førsteklasses isoleringsværdi på
0,20 W/m·K – og dermed en unik isoleringsevne. Den slanke løsning
gør, at man kan bevare det oprindelige udtryk på huset og alligevel
spare mest mulig energi. Interessen for løsningen er overvældende.
Og det er jo meget positivt – både for miljøet og for kundernes
tegnebøger!

FAKTA – weber.therm plus ultra •Til renovering og nybyggeri·
Ultraslank løsning – hele 46 % mindre end andre systemer
• Førsteklasses isoleringsværdi Lambda = 0,020 W/m·K
• ETA-godkendt system (European Tecnical Approval), der giver
sikkerhed for lang levetid
• Isolering af eksisterende byggeri til lav energiklasse
• Nybyggeri med slankere ydervægge og større boligareal (6-8 m2
mere pr. bolig)
• Trykfast bakkelit-isolering belagt med glasvæv på begge
sider
• Ubrandbart system – brandtestet og godkendt til alle
konstruktionstyper
• Fås i tykkelser fra 20 til 200 mm
• Varmebesparende
• Giver et sundt indeklima
• Ny, flot og stærk facade
• Hurtig og enkel montering
• Stærk, vejrbestandig og lysægte dekorationspuds uden biocider
med weber.pas 481 top
• weber.pas 481 top har vundet miljø- og designpriser i
Tyskland

Weber er kendt som førende leverandør af kvalitetssikrede og
innovative løsninger til byggeriet, udviklet i tæt samarbejde med
kunder og samarbejdspartnere.
Webers produkter og løsninger anvendes til såvel nybyggeri som
renovering samt til professionelle og til “gør-det-selv”-folket og
forhandles i tømmerhandler og byggemarkeder over hele landet.

Webers sortiment omfatter specialprodukter og løsninger til:
Fundament, terrændæk, kældervægge, fugtisolering, opmuring,
pudsning og overfladebehandling, facadeisolering, gulvopbygning,
vådrum, vandtætning, fliseopsætning, restaurering, fugtregulering
og betonrenovering.

LÆS også: Find lækager og registrer trykluftforbrug med flowsensorer
weber.therm plus ultra – en førsteklasses isoleringsløsning fra Weber's Firmaprofil
Cookie-indstillinger