Sådan ved du om vinduer bør bevares eller udskiftes
Sådan ved du om vinduer bør bevares eller
udskiftes
En renovering af gamle vinduer kan få dem til at holde længere,
end hvis du skiftede dem ud til nye, mens forsatsruder sikrer god
varme- og lydisolering.
Du risikerer at smide højkvalitets snedkervinduer ud til fordel
for dårligere industrivinduer, hvis du skifter dem ud. Ældre
vinduer er ofte af en bedre stand, og kan derfor være en god
investering at renovere – bl.a. fordi de kan holde i flere år end
nye vinduer. Ejer af Byggeriets Vinduesrenovering ApS, Finn
Barsdal, og Frede Nielsen fra Optoglas forklarer:
– Boligejere og arkitekter leder oftest efter økonomisk
langtidsholdbare løsninger, og renovering af ældre vinduer, er
oftest en bedre løsning end udskiftning, siger Finn Barsdal.
Inden man kaster sig ud i at renovere vinduer, bør man dog sikre
sig, at de har en vis kvalitet, og hvis de har været fremstillet af
en snedker for flere årtier siden, er det oftest tilfældet, siger
han, og fortsætter med at forklare, hvordan du kan teste vinduers
kvalitet:
– Ved du, at dine vinduer er mange årtier gamle, og kan holde
til at blive prikket lidt med en skruetrækker, uden at den nemt
trænger ind, er de højst sandsynligt fremstillet af en snedker, der
har brugt kvalitetstræ, siger han.
Snedkere blev udkonkurreret af fabrikker
Især i 60’erne begyndte mange vinduesfabrikker at opstå, og
producerede billige vinduer, der udkonkurrerede de ellers mere
grundigt fremstillede snedkervinduer.
– Tiden, energien og materialerne, som snedkere tidligere brugte
på at fremstille vinduer, gjorde, at vinduerne nemt kunne holde en
hel generation, og en generation yderligere med lidt
vedligeholdelse, og derfor ville det være en skam at erstatte dem
med nye, fortæller Finn Barsdal.
Markant bedre varme- og lydisolering
Skal vinduet leve op til energikravene for nybyggeri, så man
også kan spare på varmeregningen, skal isoleringen også være i
orden.
– Har man fået Dannebrogsvinduer med termoglas for mere end ti
år siden, er varmeisoleringen ikke altid den bedste, da
termoglassene ofte har aluminiumskant, og den kan virke som en
kuldebro, fortæller Frede Nielsen fra Optoglas.
– Det betyder, at hele vinduet, målt efter den såkaldte U-værdi
for varmetab, ikke isolerer særlig effektivt. Men begge problemer
kan løses enkelt med det “usynlige” forsatsvindue, som nemt
monteres på den indvendige side af vinduesrammen.
Forsatsrudens forbedring af varmeisoleringen er testet og
dokumenteret af DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet. Vælger man
udgaven med energiglas, kan der opnås en U-værdi helt ned til 1,39
ved montering af Optoglas indvendig på 2-lags termoruder.
– Med energiglas er der en væsentlig besparelse på
varmeregningen, bedre lydisolering og samtidig er vinduerne nemme
at åbne og pudse på grund af de særlige beslag, siger Frede
Nielsen.
Man kan også kontakte de glarmestre eller tømrermestre, som
forhandler optoglas over hele landet, via håndværkerlisten på
optoglas.dk.
En dom i Østre Landsret fra 2006, vakte opsigt blandt
arkitekter, udlejere og æstetisk bevidste personer, da den
stadfæstede retten til at hæve huslejen ved vedligeholdelse af
gamle kvalitetsvinduer. Gevinsterne var nemlig højere end at
udskifte til nye A-mærkede termoruder.
Renovér selv dine vinduer
Har man fulgt med i sløjdtimerne i folkeskolen, kan man også
sagtens selv renovere sine vinduer.
Man skal dog være opmærksom på at en hel del ældre vinduer kan
indeholde farligt bly, som kræver udsugningsanlæg. Center for
Bygningsbevaring har gode forklaringer på hvordan man renoverer
vinduer selv (se bygningsbevaring.dk og klik Anvisninger og
Vinduer).
Fem fordele ved at renovere gamle vinduer:
1) Har vinduer allerede holdt i 100 år, kan de holde 100 år
igen
Den bedste garanti for at et vindue kan holde 100 år endnu, er,
at det allerede har holdt i 100 år. Har byggeriet meget gamle
vinduer, kan en renovering derfor være det bedste alternativt, hvis
en langtidsholdbar løsning ønskes.
2) Billigere end at skifte ud
Selvom man sagtens kan finde billige vinduer i byggemarkeder, er
det langt fra sikkert, at de holder i lige så lang tid, før de skal
skiftes ud igen. Og det kan være en dyr fornøjelse både at købe
flere vinduer samt at få håndværkere ud flere gange, når de slet
ikke behøver at komme så ofte. ud fra varmeøkonomiske aspekter, bør
man undgå termoruder, hvis der sidder opsprossede vinduer i huset.
Sæt i stedet forsatsvinduer eller koblede rammer på de
eksisterende, istandsatte, gamle vinduer.
3) Bedre varmeisolering
Ifølge undersøgelser foretaget på Raadvad Centeret, Danmarks
Tekniske Universitet og Lunds Universitet slås der hul på den
udbredte opfattelse, at termovinduer har en bedre
varmeisoleringsevne end de traditionelle dobbeltrude-systemer som
koblede vinduer og forsatsruder. Det forholder sig tværtimod
omvendt: De traditionelle dobbeltrudesystemer, som man forholdsvis
billigt og enkelt kan forsyne ældre vinduer af træ med, isolerer
over 30% bedre end tilsvarende termovinduer.
4) Gammelt kvalitetsmateriale kan ikke erstattes
Det er ikke alt træ, som kan anskaffes længere, og nye vinduer
laves meget sjældent i det særdeles solide kernetræ fra træers
midte. Skiftes gamle kvalitetsvinduer helt ud, er der risiko for,
ikke at kunne finde vinduer i lige så god kvalitet igen, da kun
enkelte danske vinduesrenoveringsfirmaer benytter sig af
kernetræ.
5) Æstetik
Der kan være æstetiske hensyn i at renovere gamle vinduer. I
mange tilfælde anses den rustikke stil fra generationsgamle vinduer
som pænere end det moderne og ofte mere simple design, og det kan
påvirke bygningens stil.
Stil disse spørgsmål til din
vinduesrenovatør:
Vinduesrenovering kan kræve skånsomt specialudstyr, samt det
efterhånden sjældne kernetræ, for at dine vinduer kan holde længst
muligt. Inden du vælger et kvalificeret vinduesrenoveringsfirma,
bør du stille dem følgende spørgsmål:
1) Hvordan fjernes fugt, der kan være trængt ind i træet igennem
årene? Vinduerne bør komme ned på 12-14 procents fugtighed.
2) Hvilken type træ skiftes eventuelle ødelagte stykker ud med?
Det bør være det ekstra holdbare kernetræ.
3) Hvad er firmaets erfaring, hvor mange år har de haft i
branchen, og har de referencer?
4) Lever vinduesrenoveringen op til energikravene for nybyggeri?
Forsatsruder forbedrer varmeisoleringen markant, og vælger man
udgaven med energiglas, kan der opnås meget lave U-værdier.
Sådan foregår en totalistandsættelse af vinduer (se
vedhæftet 8-trins-billede)
1) Snedkergennemgang, opmåling og fugtmåling af rammer før
udtagning.
2) Afmontering af beslag, teknisk afrensning og affugtning i
mikrobølgeovn til ikke mere end 60 grader.
3) Varmen blødgør kittet, så det gamle glas let kan tages ud.
Kit, maling, og døde træceller fjernes manuelt, så træet fremstår
helt råt.
4) Metalbeslag sandblæses og elektronsprøjtemales, og lægges i
kit for at lukke helt af for luft og vand.
5) Snedkerarbejde på karmdele hvor nyt kernetræ evt. tilføjes.
Rammerne dyppes i grundingsolie med fungicider eller speciel
træimprægnering.
6) Maling af karme og montering af glas i ny kit.
7) Genmontering af rammer samt justering.
8) Slutmaling af karm og rammer, og vinduet er klar til 100 år
mere.
Fakta:
Byggeriets Vinduesrenovering ApS renoverer 8.000 vinduer om
året, og er de eneste i Danmark og Tyskland, der kan restaurere
rustikke vinduer med en særligt skånsom GHEM-basemetode, som er en
afrensning med mikrobølger i specialdesignede ovne, hvorefter kit
og maling skånsomt kan afskrabes.
Optoglas leverer forsatsvinduer til en lang række af ejendomme i
landet, og har grundige guides til vinduesinteresserede på deres
hjemmeside.
Mere om Raadvad Centerets undersøgelse kan findes på: bygningsbevaring.dk
Byggeriets Vinduesrenovering ApS
Valby Langgade 221
2500 Valby
Tlf.: 36 17 85 47
kontakt@barsdal.dk
byggeriets-vinduesrenovering.dk
Optoglas ApS
Toldbodvej 64
4581 Rørvig
Tlf.: 59 32 10 32






