Ny frekvensomformer dedikeret til køleapplikationer

Danfoss VLT Drives frekvensomformer VLT® Refrigeration Drive FC
103 er særligt dedikeret til kompressorer, pumper og ventilatorer i alle slags
køleapplikationer.

Pladsbesparende frekvensomformere med høj
effektivitet

Med en Refrigeration Drive FC 103 reduceres behovet for eksterne
komponenter, derudover integreres den nemt i eksisterende
kølesystemer og gør kompressorer, pumper og ventilatorer mere
effektive. Dette resulterer i en forbedret  energi-balance for
hele systemet og reducerer det miljømæssige fodaftryk. Danfoss VLT®
Refrigeration Drive FC 103 er tilgængelig i forskellige
beskyttelsesklasser (IP 20/21/55/66) og kan tilpasses forskellige
behov – alt efter om omformeren skal bruges til pumpe-, ventilator-
eller kompressorapplikationer. Frekvensomformeren kan også fås i
den nye D-frame version, som er op til 68% mindre end den forrige
version.

Det nye produkt er nemt at opsætte og indeholder en lang række
features til minimering af energiforbruget. Alle applikationer og
effektstørrelsen kan styres og programmeres med det samme
interface. Ligesom i andre Danfoss VLT® frekvensomformere er der
installeret Sleep-mode, så drevet opfanger, hvis belastningen
falder.  I stedet for at køre med minimal hastighed, stopper
drevet motoren for at spare energi. Frekvensomformeren kontrollerer
flowet og belastningen i systemet, så når belastningen stiger,
starter motoren igen.

Nem opsætning med Wizard
Den indbyggede Wizard guider brugeren gennem opsætningen af
omformeren på en nem og enkel måde. Applikationerne i
opsætningsguiden er struktureret i tre basisapplikationer:
Flertrins kompressorkontrol, trinkobling af kondensatorblæser og
regulering af kondensatorpumpe.

Innovativt kølekoncept
Funktionen Discard Temperature Monitor gør det muligt at indsætte
sikkerhedskøleniveauer, for eksempel “normal”, “warning” og
“kritisk” temperatur. Når den forbundne temperaturmåler overstiger
disse niveauer, reduceres temperaturen, så systemet ikke tager
skade.  Frekvensomformeren beregner den aktuelle rumtemperatur
på baggrund af trykket i kølemidlet – der kan vælges fra et udvalg
på mere end 30 kølemidler – og justerer
kompressordriften i henhold dertil.

Godkendt på verdensplan
FC 103 fås i effektstørrelser fra 1,1-250 kW og opfylder alle
vigtige internationale standarder (ISO 14001, RoHS og WEEE).”

LÆS også: Børn inspireres af motiver fra hele verden
Ny frekvensomformer dedikeret til køleapplikationer's Firmaprofil
Cookie-indstillinger