Inwido køber 30% af Art Andersen og indleder strategisk samarbejde

Dette billede illustrere Inwido køber 30% af Art Andersen og indleder strategisk samarbejde

Inwido køber 30% af Art Andersen og indleder strategisk
samarbejde

Inwido Denmark har pr. 1. marts 2014 købt en 30% ejerandel af
design- og udviklingsvirksomheden Art Andersen. Begge virksomheder
ser frem til et ambitiøst samarbejde, hvor en række nye
Inwido-produkter inden for dynamiske facader, energi, miljø og
design skal udvikles.
Inwido Denmark og design- og udviklingsvirksomheden Art Andersen
skal fremadrettet indgå i et strategisk og ambitiøst samarbejde
omkring designkompetencer, udvikling og videreudvikling af
produkter og sortiment fra Inwido Denmark, som er en del af Inwido
AB, Europas største udbyder af vinduer og døre.
Ifølge Inwido Denmarks ledelse er det netop matchet mellem Art
Andersens rige designkompetencer og Inwido Denmarks innovative
produktsortiment, der gør det fremtidige samarbejde særdeles
lovende og interessant:
– Art Andersen er i dag et af de mest velrenommerede brands inden
for design og udvikling af dynamiske facader, og som markedsledende
inden for vores felt er det for os helt naturligt, at vi investerer
i et så respekteret kompetencecenter. Vores innovative produkter
vil få et inspirerende løft med denne investering, forklarer Mads
Storgaard Mehlsen, adm. direktør hos Inwido Denmark.
Inwido Denmark og Art Andersen er allerede i fuld gang med
udviklingen af et dynamisk facadeafskærmningssystem, som kan
klikkes på ydersiden af vinduer og glaspartier. Systemet, som
støttes af Markedsmodningsfonden, EUDP og Elforsk, besidder en
række energibesparende og indeklimaforbedrende funktioner som
solafskærmning, nat-isolering og naturlig ventilation. Art Andersen
ser frem til det forstærkede samarbejde:

Leverandører af ventilationsslanger

– Vi har allerede haft flere års åbent og ambitiøst samarbejde med
Inwido-koncernen, som hele vejen igennem har udvist både
vedholdenhed og fighterånd. Det giver os troen på, at vi sammen kan
sætte nye standarder og vise vejen frem, hvad angår design og
udvikling af nytænkte og avancerede solafskærmninger og
facadeløsninger, siger Jørn Krab, adm. direktør og stifter af Art
Andersen.
Selvom Inwido Denmark overtager en andel af Art Andersen, vil
virksomheden fortsætte med at rådgive og agere som sparringspartner
for arkitekter og andre professionelle, der beskæftiger sig med
bygninger, rum og afskærmninger både ude og inde.
For yderligere oplysninger kontakt
venligst:

Mads Storgaard Mehlsen, adm. direktør, Inwido Denmark, tlf. 96 97
97 24, mobil 22 10 03 03, email
mads.storgaardmehlsen@inwido.dk
Jørn Krab, adm. direktør og stifter, Art Andersen, tlf. 3312 2750,
mobil 2070 2750 og jk@artandersen.
dk

Om Inwido Denmark A/S
Inwido Denmark er en af Danmarks førende vindueskoncerner.
Virksomheden producerer udelukkende i
Danmark under navnene KPK Døre & Vinduer, Outline Vinduer, PRO
TEC Vinduer og Frovin Vinduer og
Døre. Sortimentet omfatter produkter i hhv. fyr, træ/alu og
træ/GRP, der anvendes til alt fra store
glasfacader over moderne lavenergihusvinduer til
dørløsninger.
Inwido Denmark er en del af det svenskejede Inwido AB, som er
Europas største udbyder af vindues- og
dørløsninger med mere end 20 varemærker, 3.100 medarbejdere i otte
lande og en omsætning i 2013 på
godt 4,6 mia. SEK. Inwido Denmark har hovedsæde i Farsø og
beskæftiger på landsplan 500 medarbejdere
fordelt på fire forskellige produktionsenheder rundt om i
Danmark.
Om Art Andersen
Art Andersen arbejder internationalt med design og udvikling af
bevægelige afskærmningsløsninger og
industrielle bygningskomponenter til byggeriet. Art Andersen
fungerer også som rådgiver og
sparringspartner i teknisk krævende løsninger inden for
bygningsrelateret design. Art Andersen har base i
København.

LÆS også: Nye standarder inden for rengøringsrobotter med iRobots nye Roomba 800 serie
Inwido køber 30% af Art Andersen og indleder strategisk samarbejde's Firmaprofil
Cookie-indstillinger