Seminar viser vej til fremtidens automationsløsninger
I år er der fokus på blandt andet elektriske integrerede
håndteringsløsninger og energioptimering af pneumatiske
systemer.
Festo ønsker at hjælpe industrien med at udvikle bedre
automationsprojekter – så de både bliver mere produktions-effektive
og mere cost-effektive. Derfor tilbyder den globale og ledende
leverandør af både mekaniske, elektriske og pneumatiske
automationsløsninger igen i år en række seminarer over hele
landet.
– Vi ønsker at give kunderne ny inspiration, udveksle erfaringer
og skabe netværk blandt deltagerne og ikke mindst at bidrage med ny
viden om, hvordan man optimerer udviklingsprocessen i nye
automationsprojekter, siger leder af Product Management hos Festo
Henrik Dantved.
Han peger på, at konkret viden om forskellige teknologiske
løsninger allerede i projektets konceptfase og i det grundlæggende
design er med til at give et langt bedre grundlag for de
detaljerede tekniske valg senere i udviklingsarbejdet – og ikke
mindst sikre optimerede driftsomkostninger, når projektet sættes i
daglig produktion.
– I de indledende faser er der størst risiko for at træffe
uhensigtsmæssige valg, der kan få vital betydning senere hen.
Uheldige dispositioner i de første faser kan mindske produktivitet,
kapacitet og fleksibilitet for både udviklingsprojektet og den
efterfølgende produktion. Ved at involvere Festo tidligt i
processen kan vi rådgive kunden – for eksempel om løsningen skal
baseres på pneumatisk eller elektrisk bevægelsesteknologi – eller
en kombination, forklarer Henrik Dantved.
Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør har egen
maskinbyggerafdeling og deltog sidste år i Festos
automationsseminar.
– Vi brugte i forvejen Festo aktivt i udviklingsarbejdet. Men
seminaret gav mig yderligere viden og hjalp mig til at finde ud af,
hvilken vej jeg vil gå i fremtidige automationsprojekter, siger
udviklingsingeniør Jens Schifter fra Trelleborg. Han vil helt klart
anbefale andre maskinbyggere og slutbrugere at afsætte en dag til
seminaret.
På årets heldagsseminar bliver deltagerne præsenteret for tre
skandinaviske kundecases, inden de starter på en af de tre
workshops eller hands-on sessions inden for: Energioptimering i
pneumatiske systemer, håndteringssystemer og elektriske
bevægelsesløsninger samt integreret automation.
– Vi har i de senere år oplevet stor interesse hos vores kunder
blandt andet inden for elektriske håndteringsløsninger og
energioptimering af pneumatiske systemer. På begge områder er der
mange penge at spare, og på seminarets workshops vil deltagerne få
praktiske tips og tricks og komme til at arbejde med værktøjer, der
kan hjælpe med at realisere disse besparelser, lover Henrik Dantved
fra Festo.
Festos seminarer er gratis for kunderne og bliver
afholdt i slutningen af april og begyndelsen af maj tre forskellige
steder i landet: Roskilde, Kolding og Viborg. Tilmelding og
yderligere informationer på festo.dk/events.
Festo er en globalt førende leverandør af automationsteknologi
til fabriks- og procesautomation og verdens førende inden for
industriel træning og uddannelse. Festo har 16.200 medarbejdere på
verdensplan i 61 nationale selskaber og opnåede i 2012 en omsætning
på 2,24 milliarder euro.
Kontakt
Henrik Dantved
Product Management
hda@dk.festo.com
51 51 45 41
Michael Puggaard Holst
Marketing
mhj@dk.festo.com
44 88 81 60






