Generationsskifte hos Grønbech & Sønner A/S

Dette billede illustrere Generationsskifte hos Grønbech & Sønner A/S

“Jeg har altid sagt, at jeg ville trække mig tilbage, når jeg
runder de 64 år, og det sker i april”, fortæller Axel
Bang-Berthelsen.

Axel Bang-Berthelsen kom til Grønbech & Sønner A/S i 1988,
hvor han fik overdraget ledelsen af et familieejet selskab med 38
medarbejdere og en omsætning på 160 mio. kr. – med kontor på
Østerbro og lager i Sydhavnen. I dag består Grønbech & Sønner
A/S af en virksomhedsgruppe på 175 medarbejdere og en omsætning på
450 mio.kr. Der opereres i tre lande, og der drives samlet set
aktiviteter fra 7 adresser.

Ny administrerende direktør hos Grønbech & Sønner A/S bliver
Jeppe Rasmussen (52), som er uddannet civilingeniør og licentiat i
skibsbygning.

Jeppe Rasmussen kommer senest fra en stilling som
administrerende direktør for Schneider Electric Buildings A/S, som
han sikrede en signifikant vækst igennem finanskrisen bl.a. ved at
være førende inden for energi effektivisering.

Før tiden hos Schneider Electric var Jeppe Rasmussen ansat i
AxFlow gruppen som regional direktør for Norden og samtidig
administrerende direktør for AxFlow A/S. Tidligere har han bl.a.
været direktør for FOSS’ skandinaviske salgsselskab, divisionschef
i Akzo Nobel og produktudviklingschef i Rockwool International.

Jeppe Rasmussen har en tillidspost i regeringens Vækstteam for
Energi & Klima, og er desuden formand for Windowmaster A/S samt
medlem af bestyrelsen for Monodraught Ltd.(UK).

“Grønbech & Sønner A/S står med en stærk dynamisk kultur og
en effektiv infrastruktur på et sundt grundlag for videre
udvikling. Nye øjne vil kunne se tingene i nyt perspektiv og dermed
se nye muligheder, og denne kombination håber jeg at kunne udnytte
til at skabe yderligere vækst for virksomheden”, udtaler Jeppe
Rasmussen.

Dato for overdragelse af direktørposten er d. 1. april 2014.

Cookie-indstillinger