Døre i overhøjde åbner for en verden af nye arkitektoniske muligheder

Dette billede illustrere Døre i overhøjde åbner for en verden af nye arkitektoniske muligheder

Som EUs eneste producent kan danske VAHLE nu tilbyde
projekttilpassede glatte døre i overhøjder med skjulte hængsler,
lydsikring op til 30 dB eller 35 dB og brandsikring i henhold til
EI30 eller EI60. VAHLEs direktør Ole Mølby forklarer om den nye
lancering:

– Vi giver arkitekten helt frie hænder til at vælge præcis det
udtryk og den funktionalitet, som passer til projektet. Farver,
størrelser, funktioner og materialer kan kombineres frit, og dørene
kan f.eks. indgå som en del af et samlet indretningsmiljø, hvor
detaljer og materialer fra vægge, gulve eller lofter indgår i
dørene. På den måde kan dørene f.eks. være med til at løfte
udtrykket i kundevendte områder og områder med mange besøgende i
domicilbyggerier både herhjemme og i resten af EU.

Projekttilpassede branddøre i overhøjde
VAHLEs specialfremstillede glatte døre kan leveres i højder på op
til 3,10 m, hvis der ikke stilles krav om brandsikring. Stilles der
derimod krav om brandsikring, kan dørene med almindelige hængsler
leveres i højder på op til 2,76 m og med skjulte hængsler i højder
på op til 2,40 m.

– Dørene kan samtidig efter arkitektens ønske leveres med
tilpasset besætning som f.eks. låseautomatik eller dørpumper,
ligesom et bredt udvalg af låsekasser gør det muligt at tilpasse
dørene ned i mindste detalje. Selve dørbladet kan endvidere males,
fineres eller forsynes med spor fuldstændig efter arkitektens
ønske, pointerer Ole Mølby.

Derudover er dørene brandtestet på Dansk Brandsikrings Institut
i Hvidovre og kan fremstilles, så de overholder kravene i de
fælleseuropæiske standarder for brandklassifikation EI30 og EI60.
Det gør, at dørene kan specificeres til byggeprojekter inden for
hele EU.

Både æstetik og funktionalitet
VAHLEs fleksible grundkoncept for dørproduktionen gør, at
producenten nu kan opdragere ethvert design til at overholde krav
til både lydisolering og brandsikring. Arkitekten behøver derfor
ikke at gå på kompromis med æstetikken for at få funktionaliteten
med og kan tegne præcis den dør, som passer til projektet,
hvorefter VAHLE fremstiller den med de specifikationer, den skal
opfylde.

– På den måde tilbyder vi en slags ‘sandkasse’, hvor der er frit
slag for leg og kreativitet. Fordelen ved glatte døre i overhøjde
er bl.a., at de tilfører en ekstra elegance til byggeriet, uden at
gå på kompromis med det rene, minimalistiske udtryk, som er meget
efterspurgt. Dermed åbner de for en hel verden af nye muligheder,
fortæller Ole Mølby.

For yderligere information, kontakt:
Ole Mølby, direktør, VAHLE A/S
Tlf.: + 45 87 59 23 01
E-mail: om@vahle.dk

LÆS også: Nyt projekt dokumenterer indeklimapladers effekt i konkret byggeri
Døre i overhøjde åbner for en verden af nye arkitektoniske muligheder's Firmaprofil
Cookie-indstillinger