MEMS-sensorer fra Bosch baner vej for Tingenes Internet

MEMS-sensorer anvendes til en lang række formål inden for bil-
og forbrugerelektronik, fx måler de tryk, acceleration,
rotationsbevægelser, massestrøm og jordens magnetiske felt. De er
en slags sanseorganer for blandt andet biler og smartphones – det
er fx accelerations-sensorer, der gør, at en smartphone eller
tablet ved, hvordan den holdes, og derfor kan indstille billedet
tilsvarende. De uundværlige MEMS-sensorer bliver stadig mere
intelligente, kompakte og energibesparende og tilbyder en lang
række målbare variable, som øger tingenes intelligens. I dag kan
praktisk talt alt sammenkobles med alt andet på Tingenes Internet –
inkl. ting, der aldrig tidligere har haft elektronik såsom vinduer
og døre. Det giver øget komfort, større sikkerhed og højere
energieffektivitet.

MEMS i biler og smartphones
Bosch har fremstillet MEMS-sensorer til køretøjer siden 1995, og
fx er kernen i det elektroniske stabilitetsprogram, ESP, en
drejerate-sensor, der registrerer bilens rotationsbevægelser om sin
lodrette akse. I dag er der op til 50 MEMS-sensorer i en moderne
bil. Introduktionen af MEMS-sensorer i bilelektronik i 1980’erne og
1990’erne markerede den første bølge af sensorernes popularitet.
Den næste store bølge har været den udbredte anvendelse i
smartphones siden starten af det 21. århundrede Hver anden
smartphone på verdensplan indeholder Bosch-sensorer, blandt andet
bittesmå MEMS-mikrofoner, som optager lyd og tale.

Nøgleteknologi til Tingenes Internet
Nu varsler Tingenes Internet den tredje bølge i de små sensorers
udbredelse: Sensorer, signalbearbejdning, batterier og sendere er
blevet så små, energibesparende og rimelige i pris – også som
all-in-one-enheder – at de kan anvendes i milliardvis. Samtidig er
der radionetværk næsten overalt. Det gør MEMS til nøgleteknologien
for tilslutning af ting via internettet. MEMS skal udstyres med
radiochip, batteri og softwareintelligens, så kun relevante data
overføres til internettet.

I 2013 lancerede Bosch en dørsensor, der rapporterer
mistænkelige bevægelser direkte til husejerens smartphone. I
fremtiden vil vinduer styre opvarmningen eller alarmanlægget via
diskrete sensorer, og armbånd med sensorer vil tilkalde hjælp, hvis
brugeren falder. Der vil være webegnet sensorteknologi i alt, der
er ‘smart’ – ikke kun smartphones, men også i smart homes
(intelligent netforbundne hjem). Inden for transport, logistik og
trafik vil teknologien også gøre nytte – fremover vil fx
forsendelser af kritiske varer automatisk sende data om enhver
usædvanlig statusændring direkte til logistikcentret.

Producerer tre millioner sensorer hver
dag

I begyndelsen af 2014 lancerede Bosch en verdensnyhed inden for
sensorteknologi: Den integrerede sensorenhed BME280 forener
sensorfunktionerne til lufttryk, -fugtighed og -temperatur i ét
fælles kabinet. Den nye enhed er specialudviklet til anvendelse
inden for miljøovervågning, indendørs navigation, smart homes,
personaliserede vejrstationer eller sport og fitness. På bare ét
sekund bestemmes luftfugtigheden, hvilket er branchens hurtigste
reaktionstid. Desuden udmærker den sig ved meget høj præcision ved
måling af den omgivende temperatur og et lavt energibehov.
Siden produktionsstarten i 1995 har Bosch fremstillet mere end
fire milliarder MEMS-sensorer og producerer nu cirka tre millioner
af dem dagligt.

“Bosch er den eneste leverandør, der selv fremstiller
sensortyper til så mange forskellige formål. Alt i alt har Bosch
mere end 1.000 patenter og patentanmeldelser inden for
MEMS-teknologi for at sikre vores innovationsevne,” siger Klaus
Meder fra ledelsen af Bosch-divisionen Automotive Electronics

LÆS også: Fermax fra Freund Elektronik A/S sætter nye standarder i Danmark
MEMS-sensorer fra Bosch baner vej for Tingenes Internet's Firmaprofil
Cookie-indstillinger